Arocs Special: Bugseringslastbilen

Reportage

Power.

En specialopbygning fra firmaet Brechtel gør i kombination med turbo-retarder-koblingen Arocs til et ekstremt effektivt og professionelt bugseringskøretøj.


Der er lige faldet lidt ro over værkstedet. De fleste kolleger er i den bagerste del af hallen. Gabriele Cervone sidder ved sit skrivebord. Et Arocs-tippeladskøretøj i legetøjsformat står ved siden af ham på skrivebordet. Ved foden af skærmen holder den lille model af en hvid Actros parkeret. Her fra værkstedshallen tilhørende firmaet WACKENHUT transporterer teamet hver dag frem til kl. 23 havarerede lastbiler ud på vejene igen.

Telefonen ringer.  Gabriele melder sig. »Selvfølgelig, jeg kører med det samme«, siger han, mens han sætter en markering på det kort, som hans skærm viser foran ham. 

En sættevognstrækker skal bugseres fra en parkeringsplads i nærheden. Gabriele går hen til sin sorte Arocs 4163 og stiger ind i førerhuset. En kollega vil veksle et par ord med ham, men Gabriele prikker på sit venstre håndled, – senere! Nu skal han af sted. Motoren er allerede startet.



Også til de tunge lastbiler.

Da Arocs forlader hallen, bliver det synligt, hvad det er for et køretøj. Lastbilen med 460 kW er udstyret med en masterlift-opbygning fra producenten Brechtel. Kombineret med kraften fra den sekscylindrede rækkemotor OM 473 og turbo-retarder-koblingen har Gabriele de bedste forudsætninger for bjærgningsarbejde. Takket være turbo-retarder-koblingen kan Arocs også bugsere eller bjærge meget tunge lastbiler på krogen uden slitage.

En tur mere i sin foretrukne lastbil: For Gabriele, der kom til Tyskland fra Italien for 15 år siden, er helst på farten med Arocs 4163. Gabriele bor i Gaggenau, men havde allerede uddannet sig til lastbilsmekaniker i sit hjemland. Men hans uddannelse blev ikke anerkendt i Tyskland, så han tog den igen. Gabriele arbejdede for et speditionsfirma, inden han startede hos WACKENHUT. Med sine otte lokaliteter i Baden og Württemberg tilbyder WACKENHUT forskellige mobilitetsløsninger – inklusive bugseringsservice. For fem år siden betalte virksomheden for Gabrieles kørekort til lastbil. Han har udført arbejdet siden da og er også værkførerens stedfortræder.



35 bugseringer på to måneder.

Men tilbage til Arocs: Gabrieles Truck blev først taget i brug for to måneder siden, men den har allerede udført 35 bugseringer: De to trafikårer A5 Basel/Frankfurt og A8 München/Karlsruhe passerer tæt på værkstedet i Baden-Baden og sørger for konstant efterspørgsel efter Gabrieles bugseringsteam.

»Vejene er fri for trafik. Om 20 minutter er vi der«, siger han og kører mod motorvejen. »Vi har ret mange byggepladser her, og på nogle tidspunkter af dagen er der rigtig megen trafik, som hurtigt giver kødannelse. Så må jeg se, om jeg kan finde en anden rute.« Han viser af til venstre for at tage tilkørslen til A5.


Fire styreenheder.

Kort tid efter er han ved sin destination. Gabriele går straks i gang med arbejdet. Han kan sænke den hydrauliske løftearm bag på lastbilen helt ned til jorden. Gabriele har i alt fire styreenheder til rådighed til betjening af lastbilens bjærgnings- og bugseringsfunktion: Han kan tage køretøjer, der skal bugseres, på krogen fra bagenden, siden eller via radio- og kabelfjernbetjeningen. I den forbindelse løfter Gabriele løftearmen med et tryk på en knap, og denne løfter så lastbilen. For at forsyne den sættevognstrækker, der skal bugseres, med elektricitet og trykluft, er der placeret en forsyningsenhed i Arocs’ opbygning.



Alt værktøj lige ved hånden.

I de talrige sidekasser har producenten af specialkøretøjet anbragt alt det, som Gabriele kan få brug for ved bjærgning eller bugsering. Alt fra kæder og kroge i forskellige tykkelser til koste opbevares her, så det er lige ved hånden. »Det er meget gennemtænkt. Jeg kan uden problemer tage det hele ud i rækkefølge. Det er perfekt«, siger Gabriele. 

Lygterne rundt omkring på denne Arocs er også perfekt. Bagpå lyser der endda lygter ind under det bugserede køretøj, så Gabriele kan se alt under lastbilen.

Tid til næste opgave.

Der går dog godt og vel en halv time, før Gabrieles vogntog er klar til afgang. Det er blevet koldt og buldermørkt. Gabriele er glad for, at han sidder i sin Arocs igen. Med aktiveret advarselslys går turen tilbage til værkstedet. Mens en kollega hjælper ham med at tage det bugserede sættevognstog af krogen igen på pladsen, kommer der en ny opgave ind. »På A5, lidt nord for Bruchsal, er en lastbil havareret«, siger en anden kollega. Gabriele skal af sted igen. »Det kommer til at tage længere tid nu, fordi der er megen trafik, og turen er længere end den tur, jeg lige har afsluttet.« Han kaster et hurtigt blik på uret. »Men ingen skal jo vente længere tid end nødvendigt.« Han tager sin smartphone op til øret og siger: »Det er i orden, jeg er på vej.«



Foto og video: Henrik Morlock

23 kommentarer