Kemien er i orden: Christopher Heidfeld og hans Actros Edition 2

Christopher Heidfeld er A-menneske. I morges ringede vækkeuret klokken 4 hjemme hos ham i en lille landsby i Sachsen-Anhalt. Nu et par timer senere parkerer han sin blå Actros Edition 2 her uden for sit speditionsfirma i det østlige Hannover. Lastbilen fik han først for et par uger siden – nu får 1853’eren sin første vask.

»10.000 kilometer har den allerede kørt«, siger Christopher, som alle her kalder »Toffi«. Med børste, svamp og spand går den 35-årige grundigt i gang med sættevognstrækkeren. »Farven skal jo virke flot på billederne, ikke?« Jo. Specialmodellen, der kun findes i 400 eksemplarer, ser man trods ikke så ofte – og i ensianblå faktisk slet ikke.

– Christopher Heidfeld, chauffør hos Wedemeyer

Nu slutter også juniorchef Sebastian Wedemeyer sig til. Det var ham, der havde arrangeret overraskelsen. »Vi ønsker, at vores chauffører kører med gode lastbiler. Så når en specialmodel som Edition 2 kommer på markedet, er det selvfølgelig interessant for os.« Men lastbilerne skal ikke bare se ud af noget, de skal også kunne yde. »Når vi f.eks. kører på de stejle motorvejsstrækninger, har vi brug for power – vi kører næsten altid med 40 tons.«

Den blå farve er ikke typisk for lastbilerne i Wedemeyer-flåden. De andre truck er røde. Christophers Actros er blå som følge af en af kundernes firmafarve. Og Christophers næste tur går straks til denne kemivirksomhed, der har specialiseret sig i fremstillingen af ethanol og ligeledes er beliggende her i det østlige Hannover. Hans Actros har en aluminiumtrailer med en kapacitet på 34.000 liter.

Altid tankvogne.

Christopher har altid kørt tanktransport. Gennem mange år i international langturskørsel, ofte til England. I de sidste fire år har ethanol-turene oftest været mellem lokationerne i Østtyskland og Hannover. »Det betyder, at jeg oftere er hjemme, også i løbet af ugen.« Tiden derhjemme kan han godt bruge. Familie, hus og hobby – f.eks. hans Oldtimer-traktor, som han bruger til skovbrug – fylder meget i hans liv.

På ethanol-producentens firmaområde løfter Christopher sin venstre pegefinger og hilser på en chaufførkollega. Hyggeligt er stedet her mellem tanke og baneskinner nu ikke. »Mange af chaufførerne her kender hinanden. Det tager altid en del tid at fylde og tømme tankene. Så snakker man nogle gange med hinanden. Det er ganske rart.«

Christopher har altid vidst, hvad han skulle være: »Lige så langt jeg kan tænke tilbage, har jeg været begejstret for lastbiler.« Men hans mor var imod det. »Hendes kæreste kørte selv lastbil og tog mig med på tur. Hun tænkte, at det ville ændre mine erhvervsønsker«, siger han med et smil. »Derefter var jeg helt klar over, at det var det, jeg ville.« Siden har meget dog ændret sig i branchen. »Trafikmængden er taget voldsomt til, og vi chauffører har ikke så meget kontakt med hinanden som tidligere. Ikke desto mindre har jeg et dejligt job.« Sandsynligvis bidrager Actros også til det.

Foto og video: Sebastian Vollmert