Tungt udstyr til byggepladsen: Manuel Ángel Casal kører en Arocs 4853

Reportage

Tolv kilometer ny asfalt.

Fra stenbrud til byggeplads: Manuel Ángel Casal får stenene til at rulle med sin Arocs.


Hvide røgskyer bølger over stenbruddet. Ligesom hver morgen henter Manuel Ángel Casal her sprængt stentøj med sin Arocs 4853. For uden hans levering går arbejdet på byggepladsen ved A-54 i stå: Dér opstår der et nyt motorvejsafsnit.

"I Galicien er det en stor opgave at bygge en motorvej", siger Manuel. Landskabet af bjerge og dale er bare markant mere udfordrende for vejbyggerne end det flade land andre steder. På A-54 skal der etableres akvædukter og broer, skråninger skal fyldes op, eller bakker skal afgraves.



På trods af genvordighederne har byggeriet af motorvejsafsnittet fået fart på: På det første strækningsafsnit mellem Santiago de Compostela og Arzúa ruller trafikken allerede. Det sidste afsnit er også allerede frigivet. For at byggeriet kan skride hurtigt frem, benytter firmaet Batan Arenal, som Manuel og hans kolleger kører for, en hel flåde af Arocs til at bringe det nødvendige stenmateriale frem til den tolv kilometer lange forbindelsesstrækning.



Dagens tredje levering er på vej, Manuel går endnu en tur rundt om tippeladet før pålæsning. Det er en del af hans rutine at tjekke lastbilens tilstand flere gange om dagen. Det betaler sig, for en sten har sat sig fast mellem de dobbelte hjul.

Fra sin værktøjstaske henter Manuel en mejsel og fjerner den cirka 20°cm lange og tolv°cm brede sten. Tilfreds begynder han at læsse.



Godt smurt kører det bedre.

På vej til aflæsningsstedet oplever Manuel helt tæt på, hvor mange mennesker der kræves for at klare opgaven. Opmålingsteknikere, vejarbejdere, ingeniører, brobyggere... og selvfølgelig chauffører som ham selv.

Mellem kørslerne tager Manuel Ángel en lille pause for at smøre tippeladets hydraulikcylindre på Arocs'en. Derefter noterer han dag og klokkeslæt. "Det er sådan en fiks idé, jeg har", tilstår han. "Jeg kan godt lide at have overblik over vedligeholdelse og rengøring."



Så kører han videre. På det stejle sted, som er blevet ekstra glat på grund af et kraftigt regnskyl dagen før, sænker han farten. Han klarer også denne strækning uden problemer. "Jeg kan stole 100 % på Arocs'ens 8x6-drivmekanisme."



Utroligt alsidig.

Den 49-årige har siddet bag rattet i 25 år og er stadig fuld af begejstring. "Selv når Arocs'en er fuldt læsset, er den stadig nem at styre." På asfalten sætter Manuel ud over motoreffekten især pris på turbo-retarder-koblingen. "Med den kan jeg sætte i gang uden slid og skåne bremsebelægningerne. Og den bremser lastbilen ekstremt pålideligt."

Et jobskifte kommer ikke på tale for lastbilchaufføren. Dertil sætter han for stor pris på det daglige arbejde – og på hyggesnakken med kollegerne. "Vi fortæller hinanden, hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvordan den ene eller anden lastbil kører. Vi har altid den samme konklusion: På byggepladsen er Mercedes‑Benz bedst."


Manuel Ángel Casal.


Nu glæder familiefaren sig til snart at kunne køre over den nye motorvej, som han er med til at bygge, med sin kone og deres to børn i personbil: "Jeg vil sætte stor pris på hvert eneste flade afsnit og hver eneste lige strækning, for jeg ved præcis, hvor meget arbejde der er lagt i det."



Foto: Begoña Tremps

8 kommentarer