Fra Østersøen ud i verden: Med deres Actros kører Lars og David møbler ud for en møbelfabrikant i Mecklenburg

Lidt i syv om morgenen er der stadig ret stille på vejene i det nordvestlige Mecklenburg. Det er som om, dagen ikke rigtigt er kommet i gang endnu. Men hos kontormøbelfabrikanten Palmberg, som har taget sit navn efter den vej i byen Schönberg, hvor virksomheden er placeret, er arbejdet allerede i fuld gang.

Støjniveauet er overraskende lavt i fabrikshallerne, selv om der bliver skåret, slebet, fineret og monteret i stor stil. Kontormøblerne fremstilles på hydrauliske, digitalt styrede produktionslinjer. En stor del af arbejdet udføres fuldautomatisk, mens medarbejderne sørger for at kontrollere, regulere og optimere. Det gælder også samlingen af ordrernes enkelte dele, som først finder sted ude bagi ved læsseramperne, hvor de sammensættes i en rækkefølge passende til udleveringen.

Udenfor bugserer kvikke små elektriske bæltekøretøjer de hvide og grønne PALMBERG-sættevogne hen til læsserampen. Planen over, hvad der skal på hvilken sættevogn og i hvilken rækkefølge, har logistikerne omhyggeligt udarbejdet ved computeren og udleveret til pakkefolkene i form af farverige oversigter. På den måde er der ingen tvivl om, hvilken rækkefølge varerne skal læsses i, lastarealet udnyttes optimalt, og chaufførteamene får det lettere, når de senere skal læsse af. „Med læsseplanerne ville vi kunne finde en hvilken som helst leverance i søvne“, forsikrer Lars Nithammer om.

Når sættevognen er færdiglæsset, overtages den af Lars Nithammer og David Mintzlaff, to af de i alt 95 PALMBERG-chauffører. En typisk arbejdsdag for de to begynder som regel ved portnerhuset. Her får de udleveret deres papirer og information om, ved hvilken port deres færdigt pakkede sættevogn venter på dem. Hvis de har en rigtigt lang tur foran sig, kører Lars og David ofte af sted i deres Actros, mens det stadig er nat.

Det er dog ikke noget problem for de to kolleger - de fungerer supergodt som team og har allerede kørt for virksomheden i over fem år. David har nærmest fået erhvervet ind med modermælken. „Min far kører også lastbil og har gjort det i mere end 35 år, og som barn fik jeg lov til at komme med. Da jeg så var færdig med skolen, uddannede jeg mig til autoelektronikmekaniker og skiftede derefter straks til tjansen bag rattet“, fortæller David, der også er født og opvokset i området.

Fire rutinerede hænder.

Efter at de har tjekket papirerne, kobler de sig op og indtaster leveringsadresserne i navigationsenheden. I dag skal de for en gangs skyld ikke så langt, turen går nemlig til Lübeck. En klinik, en lægepraksis og en offentlig myndighed står på listen. Så det er en hjemmekamp, og efter turen er det weekend. Det er ikke så tit, de får lov at blive i nærområdet. Som regel kører de til Ruhrområdet og Sydtyskland. Og ofte går turen endnu længere væk, ud i Europa.

– Lars Nithammer, chauffør hos PALMBERG

PALMBERG-chauffører arbejder altid i teams af to mand, der kender hinanden godt. „Vi leverer jo hele kontorlandskaber, som vi opstiller med det samme ude hos kunden. Og uanset om du er i topform, kan du ikke klare monteringen alene.“ Med to chauffører, der kan skiftes til at køre, er det naturligvis også lettere at overholde hviletiderne. Og endelig: „Kollegaen har også en meget vigtig rolle som vejviser og navigationsassistent“, forklarer Lars.

David og Lars' yndlingsstrækning er, når turen går til Schweiz. „Det er et helt andet liv der, en helt anden mentalitet. Alle er utroligt søde og åbne – og der er heller ingen, der dytter, hvis du lige er nødt til at standse på vejen“, siger David, der nu har indtaget pladsen bag rattet.

De to chaufførers begejstring for deres job skyldes i høj grad den bil, de kører i, en Actros 1842 med førerhusvarianten GigaSpace. „Når man er af sted to mand, som vi er, kan man ikke ønske sig et bedre førerhus“, fortæller Lars, mens han holder øje med ruten fra passagersædet. Og David supplerer: „Alene ambientebelysningen og de utroligt bekvemme senge gør det næsten lige så hyggeligt at være på farten som at være hjemme.“

Foto: Sebastian Vollmert
Video: Martin Schneider-Lau