Marcel Klingebeil og hans arbejde blandt træerne

Reportage

Gennem skoven til landingspladsen.

Edition 2 er blandt de mest spændende truck i 2021. RoadStars har været med på en tur langt væk fra motorvejen.


Marcel Klingebeil havde nok anet, hvad der ville ske i dag. Det er trods alt ikke det første efterår, han er på farten – og vejrudsigten var temmelig entydig: Det bliver storm. Chaufføren fra Brandenburg ønsker ikke at spilde meget tid denne morgen. For inden det trækker op til storm, mangler han endnu at læsse de 26 tons kalk af vippeladet. Til det formål må han ind i skoven. »Og når det stormer, ville jeg gerne være det foruden«, siger Marcel, der nu holder med sin Actros Edition 2 på en parkeringsplads ved B4 i det østlige Lüneburger Heide. Det er en kort pause, hvor han taler med ledelsen i Dortmund om aflæsningsstedet.



»Vognlæsset skal til LP 5«, fortæller han efter telefonsamtalen. »LP« står for landingsplads. De aflæsningspladser, som firmaet Frachentes lastbiler kører til, er nemlig også landingspladser for helikopteren, der spreder kalk over skoven.

Kalken forbedrer pH-værdien i skovbunden, hvilket gavner træerne og andre planter. 2.500 tons bringer Marcel og hans kolleger til dette område i disse uger. Jo dybere Marcel og de andre chauffører kommer ind i skoven, desto kortere strækning skal helikopteren flyve for at blive fyldt igen. Og det betaler sig: Flyvetimer er ekstremt dyre. I dag er helikopteren dog ikke i luften. Det er slet ikke aktuelt med dagens vejrudsigt.



Hvis han kører fast, har han et problem.

Det er ikke første gang, RoadStars er med på en indsats med en Frachtente-truck. Men en specialmodel som Edition 2, der kun findes i 400 eksemplarer, er heller ikke på farten på smattede skovbunde hver dag.

Marcel har netop fået en e-mail fra ledelsen, hvorfra han nu kopierer koordinaterne på aflæsningspladsen ind i navigations-appen på smartphonen. Takket være Apple CarPlay fører appen ham nu i retning »LP 5« på det sekundære display.


Efter bommen kommer mudderet.

Marcel er drejet ind på hovedvejen. Cirka 25 minutter varer turen, inden han når en parkeringsplads for vandrere. Herfra går det via en bom ind på skovvejen. »Nu bliver det mudret«, siger den 41-årige. På parkeringspladsen har han endnu en gang tjekket vejrudsigten på sin telefon. Det skulle stadig kunne lykkes med turen her til morgen, men meget tid har han ikke. Hvis han kører fast i skoven i stormvejret, og der ikke er nogen til at trække ham fri ... det er ikke lige det, han har brug for.

»Med min opsætning her skulle jeg dog kunne klare det«, siger Marcel. Hans Actros 1953 har kørt hele året på vinterdæk. Inden bommen sætter han køreniveauet et trin op, hvilket sikrer en del ekstra frihøjde på skovvejen. Fra køremodus Economy skifter Marcel nu til Power.


At Edition 2 ikke er en standard-truck, er han stolt over. Hans kollega har i længere tid kørt i Edition 1. Selv kørte han med en Actros i mange år. »Chefen spurgte mig så, hvad jeg ville synes om en Edition 2. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til«, siger Marcel med et smil. Han var straks begejstret for lastbilen. »Inden da vidste jeg egentlig bare, at jeg ville have en Actros med SoloStar Concept igen.« Det hyggelige siddehjørne vil han nødig undvære. Han er trods alt oftest af sted det meste af ugen. »At det blev en Edition 2, gør det kun bedre!« Marcel hentede selv lastbilen i Wörth. Siden da har han kørt cirka 3.000 kilometer om ugen.



Yndlingsfeature: MirrorCam.

Hans yndlingsfeature er i øvrigt MirrorCam, der er indbygget i Actros som standard. »I et vejr som det her ville jeg ellers skulle tørre spejlene af tre gange på denne tur.« Det er begyndt at regne. Storm nærmer sig.

Edition 2 overbeviste straks Marcel med sit udstyr og sine designdetaljer. »Alene Edition 2-emblemet ved døren er et highlight.«

Selvom Marcel nu kører med et ret højt omdrejningstal, bevæger Actros sig kun langsomt fremad. »Hvis jeg skulle sidde fast et eller andet sted her, får jeg brug for motorydelse med det samme – med under 1.500 omdrejninger i minuttet bliver det svært«, siger han og peger på omdrejningstælleren. Efter fem minutter er han fremme ved lysningen og dermed LP 5.

Da han er færdig med aflæsningen og stiger ind igen, rykker han kasketten til rette. Udenfor er det knap så rart: Vindstød og den stadig kraftigere regn varsler stormens komme. Det er tid til at komme væk herfra igen. Ti minutter senere er han på hovedvejen med kurs nordpå. Via det sekundære display indstiller han varmen – turen udenfor var kølig. Marcel læner sig tilbage i sædet. Senere i eftermiddag skal han læsse i Slesvig-Holsten. Men så er det også fyraften.



Foto og video: Alexander Tempel

19 kommentarer