Med det fireakslede køretøj gennem Eifel: Rudolf Magel på tur i Arocs tankvognen

Køretøj og teknologi

Offroad med tankvognen.

Rudolf Magel transporterer dieselbrændstof til stenbrud og byggepladser. Det er godt, hans Arocs er udstyret med Hydraulic Auxiliary Drive.


Rudolf „Rudi“ Magel låser igen tilslutningerne på tankopbygningen på sin Arocs og stiger ind i det tørre førerhus. Han når lige akkurat at fylde tankvognen, inden det begynder at hagle. Rudi kører til sin første destination. Med det nye køretøj i vognparken i firmaet Adolf Roth GmbH går turen til en lavagrube. Det helt rigtige terræn til Arocs 3245 8x4 med tankvognsopbygning og Hydraulic Auxiliary Drive.

I lavagruben.

Da hver kilo nyttelast tæller i tankkøretøjer, besluttede man sig hos Roth for ikke at have et permanent firehjulstræk, eller et der kan tilkobles. Alligevel var det vigtigt også at kunne levere til byggepladser, stenbrud og andet uvejsomt terræn.



Da Rudi ankommer til lavagruben, kører han straks dybt ned i stenbruddet, forbi kæmpe gravemaskiner, som løsner de flere tusinde år gamle lavastenmasser og læsser dem på lige så store dumpere. Om nødvendigt kører Rudi det nødvendige dieselbrændstof direkte til maskinerne.

»I nogle tilfælde skal vi køre steder, hvor der ellers kun kører tungt udstyr«, siger chaufføren, som hidtil har kørt en Actros – uden ekstra hjælp fra Hydraulic Auxiliary Drive. Nu manøvrerer han sin Arocs baglæns ind i stenbruddet. Da han kører ud, aktiverer han Hydraulic Auxiliary Drive og giver gas igen. Det fireakslede køretøj sætter sig i bevægelse med det samme, og nu klarer køretøjet den stigning, der ligger foran det, uden besvær.



Næste stop: Vejarbejde.

Der er gang i byggemodningen af et nyt industriområde lidt længere væk. Her graver entreprenørmaskinerne sig vej gennem den lerede jord. Eller også gør man ikke, for da Rudi ankommer, holder man netop en pause på byggepladsen. De traktorer, der fjerner den udgravede jord i minuttakt fra byggepladsen, fordeler ellers for meget af den klæbrig-våde lerjord på de omkringliggende veje. Rudi tilkobler igen igangsætningshjælpen og arbejder sig frem til byggepladsens tankstation, hvorfra entreprenørmaskinerne forsynes med dieselbrændstof.



Vognparkens første fireakslede Arocs.

Derefter går turen tilbage til hjemstedet for Adolf Roth GmbH & Co.KG i Daun, hovedbyen i Vulkaneifel. Rudi er begejstret over sin første tur med den fireakslede Arocs. Og det er ikke kun dens terrænegenskaber, der har i dag overbevist ham, men også det omfattende sikkerhedsudstyr som Active Brake Assist, som han allerede kender fra sin Actros. »Nødbremseassistenten har allerede to gange skånet mig for en ulykke. Den er virkelig guld værd«, siger Rudi, der har kørt lastbil i over 20 år.



Endnu er denne Arocs 3245 8x4 den eneste af sin slags i vognparken hos firmaet Roth Energie, men når Rudi begynder at fortælle kollegerne om sine erfaringer med drivlinen, er det fireakslede køretøj måske snart ikke længere det eneste eksemplar af sin slags i Roths lastbilflåde.


Lava fra Eifel.

45 millioner år. Så længe har der været vulkanisme i Eifel. En tidsdimension, der overgår forestillingsevnen. Det sidste store udbrud fandt sted omkring 11.000 år før Kristus, hvorefter søen Laacher See vest for Koblenz opstod. Der stod en 40 kilometer høj aksesky over vulkanen. Næsten 15 kubikkilometer pimpsten og aske blev strøet ud over det omkringliggende land og præger dets geologi den dag i dag. I flere hundrede år var den bjergart, der opstod dengang, en vigtig del af livet for indbyggerne i Eifel, og er det stadig. Lavaslagger og basaltbjergarter er på grund af deres natur fortsat en vigtig del i rør-, vej- og anlægssektoren – som stabiliserende lag, som afdækning til drænings-, kabel- og rørledninger samt som filterlag og som frostsikring.


Foto og video: Jan Potente

7 kommentarer