Vol. 4 – Test af opdatering: Den nye drivlinepakke i Actros

Event

Komfort, når det er bedst.

Udviklerne fra Mercedes‑Benz Trucks har lyttet til ønskerne fra Actros-chaufførerne og givet drivlinen en opdatering. Fokuspunkt: Brændstofforbrug og køredynamik – Del 4 i serien om RoadStars.

Daimler-medarbejder Max Lotz.
Daimler-medarbejder Max Lotz.

Ingeniørerne har yderligere optimeret speederpedal og software i den nye  Powertrain Pack. Hvordan forbedringerne mærkes i praksis, har ni professionelle førere afprøvet ved to events i Wörth og Grünstadt på en Actros 1848 med en drivline parametreret som en 1845, på det nye flagskib Actros L 1845 samt på en Actros 1845, som er den nuværende standardmodel.



En blød start.

Seks førere glæder sig til eventen på Maxi Autohof Kirchheim ved Grünstadt. Tre af dem kommer fra Böpple Automotive GmbH i Esslingen, og de tre andre hører til Lettl Transporte GmbH i Wasserburg. Om lidt skal de ud på en godt 50 kilometer lang tur på A6 – gad vide, hvordan de seks førere efterfølgende vil bedømme optimeringen af speederpedal og software på Actros? 

Udviklingsingeniørerne Max Lotz og Paul Kern fra Daimler Truck AG har i forbindelse med opdateringen af drivlinen sørget for, at motoren reagerer mere spontant ved at give speederpedalen en bedre respons. "Så fra nu af er det muligt at foretage en meget blød igangsætning og manøvrering", siger Max Lotz. 

Det betyder, at gennemkørsler og acceleration bliver nemmere – for eksempel i forbindelse med en rundkørsel. Den nye gearskiftestrategi betyder desuden øget komfort for føreren af lastbilen, for der vil fortsat være nærmest helt stille i førerkabinen. Også manøvreringen foregår mere komfortabelt.


Alle førere var glade for at deltage, også Markus Reiter (til venstre) og Daniel Radtke.
Alle førere var glade for at deltage, også Markus Reiter (til venstre) og Daniel Radtke.

Test udført af de professionelle.

Markus Reiter fra Böpple Automotive tjekker den ny Actros på A6 ved Grünstadt, og det er dermed allerede anden gang han deltager i en testkørsel. "Mit indtryk af den nye drivline er absolut positivt. Gutterne har gjort et fremragende stykke arbejde." Det kan Martin Lettl von Lettl Transporte tilslutte sig. "Actros er et fantastisk køretøj, og da for alvor med Powertrain-pakken. Det er en stor bedrift." 

Nyt sted. Blå himmel og solskin i Wörth. Her sætter tre førere fra Schröder-Kießling Spedition (SKS GmbH) i Mogendorf sig bag rattet i de tre Actros´er. Deres tur foregår på B9 og L549 omkring udviklings- og forsøgscentret (EVZ).


Actros LS 1845 …
Actros LS 1845 …
… og Actros L 1845 sørger for et direkte sammenligningsgrundlag.
… og Actros L 1845 sørger for et direkte sammenligningsgrundlag.

Og hvordan lyder dommen her? "Den trækker helt rent", siger Markus Trojak fra Schröder-Kießling Spedition. Han formulerer resultatet af det intensive udviklingsarbejde helt præcist: "Det er lige nøjagtig det, vi altid har ønsket os. Jeg har både kørt lastbilen op og ned ad bakke, og jeg er totalt begejstret. Virkelig fantastisk at opleve, hvad der kan lade sig gøre." Leder af arbejdsgruppen Heiko Wader tilføjer i den forbindelse: "I vores tværfaglige arbejdsgruppe lever vi praktisk talt for "Customer Centricity", for hos os er det førere og beslutningstagere, der sidder i cockpittet."


Fotos: Jan Potente
Video: Martin Schneider-Lau

6 kommentarer