Vol. 3 – Test af opdatering: Den nye drivlinepakke i Actros

Event

Kræfter, når du har brug for det.

Udviklerne fra Mercedes‑Benz Trucks har lyttet til ønskerne fra Actros-førerne og givet drivlinen en opdatering. Fokuspunkt: Brændstofforbrug og køredynamik – Del 3 i den nye serie på RoadStars.

Daimler-medarbejder Peter Loch.
Daimler-medarbejder Peter Loch.
Det er allerede anden gang, Markus Reiter deltager i en testkørsel.
Det er allerede anden gang, Markus Reiter deltager i en testkørsel.

Med den nye  Powertrain Pack kan Actros køre videre på fuld kraft og får samtidig en imponerende køreydelse. Det skyldes Top Torque, der giver drejningsmomentet et skub og er optimeret i forbindelse med den nye drivline. Under to køreevents i Wörth og Grünstadt tester ni førere opdateringen. Køretøjerne: En Actros 1848 med optimeret drivline parametreret til en 1845, det nye flagskib i form af en Actros L 1845 samt en Actros 1845 i nuværende standardversion.



Power med et tryk på en knap.

Solen skinner på udviklings- og forsøgscentret (EVZ) i Wörth. Denne morgen er der tre testførere fra Schröder-Kießling Spedition (SKS GmbH) i Mogendorf til stede på banen. Fra Maxi Autohof Kirchheim ved Grünstadt starter tre førere fra Böpple Automotive GmbH i Esslingen samt tre førere fra Lettl Transporte GmbH i Wasserburg. Førernes mening er afgørende. Hvordan vil de vurdere det nye skub i drejningsmomentet – det udvidede Top Torque – i den nye drivline?


Marcel Weihmann.
Marcel Weihmann.

Sammen med sit team har Peter Loch, som er beregningsingeniør for forbrug og ydelse, løftet motoren til et nyt niveau. "Vi taler om udvidet Top Torque, fordi vi allerede fra syvende gear har et højere drejningsmoment og dermed eksempelvis mister mindre hastighed på stigninger", siger han. "Det er sjældent nødvendigt af geare ned. Også ved acceleration, f.eks. på tilkørsler til motorvejen eller under overhaling, viser det udvidede Top Torque sine fordele i forbindelse med en forbedret længdedynamik." 

Top Torque stiller ekstra 200 Nm drejningsmoment til rådighed i køreprogrammerne A‑standard og A‑power. Ved et konstant maksimalt drejningsmoment fra syvende til tolvte gear. Bare ved at trykke på en knap. I krævende situationer kan føreren altså helt enkelt få en højere køreydelse frem.


Test udført af de professionelle.

På A6 ved Grünstadt sidder Daniel Radtke fra Böpple Automotive bag rattet i den ny Actros. Hans kommentar: "Den skifter virkelig godt." Og videre: "De 200 newtonmeter kan man altså godt mærke."

Samme strækning. Der breder sig et smil over ansigtet på Stephan Lettl junior fra Lettl Transporte. "Den kommer rigtig godt fra start", konstaterer han begejstret. "Ved bjergkørsel kan man straks mærke, hvordan den tager fat."

"Du trykker på speederpedalen, og så er den der med det samme", siger Markus Trojak fra Schröder-Kießling Spedition. "Sådan er min ikke."

 


Stephan Lettl junior.
Stephan Lettl junior.

Apropos speedertryk: Den fjerde og sidste del af serien drejer sig om optimering af speederpedal og software i den nye drivline: Fortsættelse følger.


Foto: Jan Potente
Video: Martin Schneider-Lau

4 kommentarer