Actros specialmodeller – del 1 i den nye serie om RoadStars

Serie

Racing Edition Austria.

Nogle specialmodeller af Actros er kun tilgængelige på enkelte markeder. Vores nye serie præsenterer derfor køretøjer, som kun er kendt af få fans udenfor de pågældende lande. Den første er Racing Edition Austria.


I 2018 lancerede Mercedes‑Benz Trucks Actros Racing Edition Austria på det østrigske marked. Farverne er genkendelige for alle, der interesserer sig en lille smule for det: Ligesom sølvpilene fra Formel-1-teamet Mercedes‑AMG Petronas Motorsport er også Actros lakeret i farven Chrystal Laurith Silver. Den eksklusive grønne folie tilfører et diskret racing‑look, som understreger denne specialudgaves luksuriøse fremtoning. Brugen af rustfrit stål og detaljer i krom opgraderer yderligere indtrykket af lastbilen, som kun er solgt i ti eksemplarer.


En eksklusiv fremtræden: Actros Racing Edition Austria.


Dagligstue på hjul.

Actros Racing Edition Austria kunne fås med en motor på 375 kW, 390 kW, 425 kW og 460 kW. Nogle af komfortdetaljerne i kabinen forvandler praktisk taget førerhuset, der både kunne fås som L-førerhus BigSpace eller GigaSpace, til en dagligstue: Hvis man havde lyst, kunne man få installeret et 22" Full HD-fjernsyn med digital DVB-T2-HD-modtagelse, LED-baggrundsbelysning og DVD-afspiller i kabinen.

Alt i alt: maksimal ydelse, uovertruffen køre- og kabinekomfort samt den højest mulige effektivitet kombineret med sportslig elegance.

Desuden kom der en lille, ekstra godbid med Actros Racing Edition Austria: En gaveæske med kørejakke, kasket, håndklæde og handsker til føreren – alt sammen i Racing Edition‑design – og derudover en Mercedes‑Benz taske til lastbilen.


Rustfrit stål og kromapplikationer giver en ekstra opgradering til lastbilen.
Rustfrit stål og kromapplikationer giver en ekstra opgradering til lastbilen.
I førerhuset kunne der indbygges et 22-tommers fjernsyn i Full-HD.
I førerhuset kunne der indbygges et 22-tommers fjernsyn i Full-HD.
En pakke med kørejakke, kasket, håndklæde, handsker og taske – så er udstyret komplet!
En pakke med kørejakke, kasket, håndklæde, handsker og taske – så er udstyret komplet!

Fotos: Daimler Truck AG

17 kommentarer