En ud af 400: Wolfgang Gabl på tur med sin Actros Edition 2

Hendes krop er kun indhyllet i rober, og blikket er rettet klart fremad. Med højre hånd løfter hun en fakkel i vejret, i venstre holder hun en inskriptionstavle med datoen for den amerikanske uafhængighedserklæring: 4. juli 1776. Men selv om den ægte statue af frihedsgudinden på Liberty Island i New Yorks havn ser noget bleg ud, har den lille kopi i haven på en restaurant i Innsbruck endda læbestift på. Hendes fingernegle er rødlakerede, og den syvtakkede krone er guldbelagt.

- Wolfgang Gabl, chauffør og firmachef

Wolfgang smiler. Ikke fordi den østrigske version er meget mere charmerende end originalen. Det skyldes, at statuen med sin syv meters højde nu har stået på virksomhedens område i Roppen i Imst-distriktet i Tyrol i flere måneder. "Vi transporterede den med lastbilen fra Holland til Østrig", siger han med tyrolsk accent. "Men da der opstod en eller anden tvist mellem leverandøren og køberen, var vi nødt til at opbevare statuen." Og hvilket sted ville være bedre egnet til dette end området, hvor hans firma har hovedsæde i Roppens erhvervskvarter? "Der er nok mange, der har tænkt, at nu rabler det for hr. Gabl."

Vi vil gerne vide, om firmaejeren ofte transporterer frihedsstatuer. Den 57-årige griner nu over hele ansigtet. "Det er første gang, vi transporterer sådan en", siger han. Han er langt mere fortrolig med transporten af aluminiumsprofiler i mange forskellige dimensioner og længder. I årevis har Wolfgang arbejdet tæt sammen med en virksomhed i Telfs. Med sine fire sættevognstog udfører han stort set alle eksport- og transportopgaver for firmaet, der producerer aluminium, bildele, maskiner og anlæg.

Han har endda udlejet en af sine lastbiler permanent til kunden. "Vi kører især i Tyskland og Benelux-landene", siger den kørende firmachef. "Det er ikke så tit, at en virksomhedsejer selv tager plads bag rattet. Men jeg ville ikke kunne holde ud at sidde på kontoret hele tiden. Jeg kan lide at være på farten. Så har jeg tid til mig selv og mine tanker."

Hver eneste kilometer udnyttes.

Hans to sønner, Florian og Martin, er også for længst startet som chauffører i familievirksomheden, og fru Marlies tager sig af alt det administrative derhjemme. Herunder også at indhente ekstra ordrer til hjemrejsen. "Vi forsøger at køre så lidt som muligt med tomme lastbiler," siger Wolfgang, "vi vil udnytte hver eneste kilometer." Han er ikke kræsen, når det drejer sig om at vælge, hvad han skal transportere. Gravlys og bonsaitræer læsses på ladet præcis som æbler, veteranbiler, maskiner, entreprenørkøretøjer, traktorer, møbler, blomster, stortelte, zink og endda frihedsstatuer, om nødvendigt. "Der er ikke meget, vi ikke allerede har transporteret i de seneste år."

Spændende nyskabelse.

Efter flere år som chauffør hos andre virksomheder blev Wolfgang i 1999 selvstændig med sin egen lastbil. I 2008 købte han sin første lastbil fra Mercedes‑Benz til virksomheden. "Mercedes var med sine køretøjer teknisk langt foran de andre producenter med afstandstempomat og vognbaneassistent." Siden da er han forblevet tro mod mærket. For nylig oplevede han "ren luksus": En Actros 1963 Edition 2 blev tilføjet flåden. Specialmodellen, hvis antal er begrænset til 400 stk., er udstyret med sort læderrat, læderdørgreb, instrumentpanel i nappalæder og tagluge med ambientebelysning. Udvendigt er blikfanget især den månegrå front på køretøjet, forlygtekransen med mørk afdækning, de mange pyntelister i rustfrit stål og "Edition 2"-logoet på solskærmen.

150.000 kilometer om året.

"Jeg kører omkring 150.000 kilometer i min lastbil om året, og førerhuset er samtidig arbejdsplads og opholdsstue. Det var simpelthen det hele værd for mig."

Ellers regner Wolfgang gerne efter, når det drejer sig om udgifter: "Ved du, hvad en kop kaffe koster på rastepladser nu?", spørger han og svarer selv. "Næsten 4 euro! Hvis du drikker to eller tre kopper kaffe om dagen, når du er på farten, og det sker fem dage om ugen, så bliver det til en pæn sum penge. I årevis har han haft sin egen kaffemaskine i sit førerhus. Men for nylig strejkede den. "Jeg var helt chokeret over priserne", siger tyroleren, som så igen begynder at snakke om de behagelige sider ved chaufførens liv.

Han fortæller om tidligere langturskørsler til Rusland, Frankrig, Sardinien og Sicilien. For nylig var han på Mallorca for et eventfirma. I næste uge kører han nok yderligere 2.000 til 3.000 kilometer, når han allerede søndag aften sætter kursen mod Belgien med den fragt, der allerede er læsset på lastbilen i dag. Tirsdag morgen er der planlagt aflæsning i nærheden af Bruxelles, og derefter skal han hente papir i Antwerpen, som skal transporteres til Kempten-området i Bayern. "Og så må vi se, hvad min kone ellers får ind af opgaver", siger han. Måske en statue af frihedsgudinden igen? "Usandsynligt", siger Wolfgang og smiler igen. "Men man skal aldrig sige aldrig."

Foto: Alexander Fuchs
Video: Whiteroom GmbH