Hårdt arbejde i bjergene: En dag med mælkeindsamler Bernhard Niedermair

Kun i skridttempo kommer man frem hér. Stigningen er voldsom, og gruset knirker under dækkene. Bernhard Niedermair drejer rattet, og hans Actros klarer svinget i ét hug. Grene skraber mod førerhuset. Så er Bernhard fremme ved sit mål: En trækasse i vejkanten, indeholdende fire beholdere fyldt med frisk mælk. I en nogenlunde ret vinkel i forhold til vejen løber et stålkabel op ad skråningen. Bøjer man hovedet bagover, kan man se en alpehytte på toppen. Det er herfra, kassen med beholderne er blevet firet ned i kablet som en lille gondol.

„Tidligere brugte mange af bønderne her den slags svævebaner til at transportere deres mælk ned fra afsides hytter“, fortæller Bernhard, efter at han har suget indholdet af beholderne ind i tankopbygningen på hans Actros 2544 med en slange. „Her“ er lig med Seiser Alm i Sydtyrol: Et plateau, der strækker sig op til en højde af 2.300 meter, og som anses for at være Europas største højtbeliggende bjergoverdrev. Om sommeren lader mange bønder fra gårde længere nede deres køer græsse heroppe på kæmpestore græsarealer, beskyttet af de omkransende bjergområder. Hvis køer kan være lykkelige, så er de det med garanti på Seiser Alm.

Frisk mælk året rundt.

Bernhard kører for Brixner Milchhof, kort sagt: Brimi. Denne virksomhed fra Eisack-dalen producerer frisk mælk og fløde, ricotta og frem for alt mozzarella. „Råstoffet“ leveres af køer ejet af 1.100 sydtyrolske bønder, som alle tilhører den kooperativt organiserede virksomhed. Bernhard og hans kolleger sørger for, at der hele tiden kommer nye leverancer ind. Med en flåde på tolv lastbiler – heraf to Actros – kører de mellem gårde og alpehytter og henter mælken hjem til produktionsfaciliteterne under hygiejnisk korrekte forhold. „Vi kører året rundt“, fortæller den 37-årige chauffør. „I højsommeren, midt om vinteren, og også til påske og jul.“

„Reviret“ er ikke særligt stort. Men på denne dag i bjergene bliver det tydeligt, hvor store udfordringer mælkeindsamlerne og deres lastbiler udsættes for. Som når der køres op til det højst beliggende indsamlingspunkt i 2.050 meters højde. Mens sol og skyer afløser hinanden i ét væk, kører Bernhard op ad bjerget i ujævnt terræn. „Det kræver virkelig en ydestærk lastbil, der er til at stole på. Og en god retarder til tilbageturen“, siger sydtyroleren, der som de fleste her er vokset op med tysk som modersmål, men som også taler flydende italiensk. Og det hele er besværet værd: De to beholdere på pladsen foran alpehytten indeholder i alt ca. 1.500 liter mælk.

Når chaufføren bliver en vigtig samtalepartner.

Efter en kort sludder med de to bønder – den ene af dem har kørt sin mælkebeholder til indsamlingsstedet i bil fra en hytte i nærheden – fortsætter kørslen gennem det ujævne terræn. „For nogle heroppe er jeg den eneste, de snakker med på en normal dag“, fortæller Bernhard. I fem år har han arbejdet for Brimi. Han kører dog ikke hele sommeren på Seiser Alm, men påtager sig også afvekslende ture med forskellige lastbiler. „Jeg er suppleantkoordinator for flåden af mælkeindsamlere og skal have kendskab til alle vores ture og lastbiler.“ Og Brimi-folkene er ude i al slags vejr. Om vinteren kører de dog kun op i en højde af maksimalt 1.400 meter. Men heller ikke det er uden problemer. „Bare der ligger et par centimeter sne, kan det være rigtig anstrengende.“ 

På Actros 2544 sætter Bernhard især pris på de MirrorCam, der giver ham et bedre udsyn hele vejen rundt. „Om morgenen skal jeg nogle gange til at kigge i de klassiske sidespejle, vores andre lastbiler stadigvæk er udstyret med. Men man kommer hurtigt efter det“, fortæller han med et grin. Også drejeassistenten, der kan gøre ham opmærksom på fodgængere eller cyklister, finder han nyttig. Lige præcis på Seiser Alm, hvor der på denne dag er masser af folk til fods og på elcykler, selv om sommeren allerede er ved at gå på hæld.

Et par minutter senere kigger Bernhard på et display og smiler: Præcis 11.000 liter har han leveret på denne dag. „Hvis jeg bevidst prøvede at ramme et så rundt tal, så ville det aldrig gå“, siger han – og takker af for at holde velfortjent fyraften.

Foto og video: Alexander Tempel