4-Xtremes – del 58: Velkommen til kuriositeternes land!

Vilde floder, friske hindbær og ønsketræer.

På vores vej mod Edinburgh Castle går vi en tur gennem byparken og bliver imponeret over, hvordan verdens ældste blomsterur bliver omhyggeligt passet og plejet. Efterhånden som vi nærmer os borgen, møder vi stadigt flere mennesker. To events lokker folk til: Frings Festival, som mest byder på teateroptræden og comedy, og Royal Edinburgh Military Tattoo, som er Skotlands største musikfestival. Ud over det militære islæt har den gennem nogle år i stigende grad budt på mere almindelige indslag med dans og sang. Billetterne er desværre udsolgt, men vi kan opleve de forskellige bands, når de marcherer ud. Med Edinburgh Castle som baggrund er det et spektakulært syn! 

Efter storbyen tager vi først et par dage ind i "Hermitage"-skoven. Et eventyragtigt landskab med brusende floder, friske hindbær og ønsketræer. De dybgrønne omgivelser er en velkommen kontrast til menneskemængden de seneste dage.

Mere skotsk bliver det ikke: Highland Games.

Jo længere nordpå vi kommer, desto smallere bliver vejene. Ofte er der kun et enkelt spor med undvigepladser af og til. Her gælder den stærkes ret åbenbart: Der bliver straks gjort plads til vores Axor. Midt i Cairngorms National Park – en bedre baggrund end dette golde, nøgne landskab med stejle klippeudhæng over stålblå søer findes næppe – oplever vi Highland Games i en lille by. Vi oplever hele det skotske program, lige fra Pipe Bands, altså grupper, der spiller på sækkepibe og trommer, til hammerkast, vægtkast, kast med træstammer og højlandsdans. Vejret er på denne dag også typisk for landet: Skinnende solskin efterfulgt af mørke skyer og regnbyger. På vej tilbage på cykel gennem bakkerne mod vores Axor passerer vi højlandskvæg, hjorte og får – og har dermed fået krydset næsten alle punkter på vores to-do-liste i Skotland af på en enkelt dag.

Afstikker til Loch Ness.

Vi fortsætter turen ad den gamle vej A 939 gennem det skotske højland og måber nærmest efter hvert eneste hjørne. Over store områder får solens stråler hedelyngen til at stråle i purpurrøde farver. Vi kan nærmest ikke få nok af det. Endelig når vi frem til Gairnshiel bro, der blev bygget helt tilbage i 1749 og som følge af sin fremskredne alder kun er tilladt for køretøjer op til 18 tons. Heldigvis bliver vi ikke berørt heraf – vores Axor vejer tolv tons – og kan uden problemer køre videre.

Så er det langt om længe blevet tid til at sætte kursen mod nord til Skotlands ultimative destination: Loch Ness. Vi ved godt, at det er en turistfælde, men vi vil ikke springe det over – historierne, der knytter sig til dette sted er simpelthen for legendariske. Søuhyret ser vi selvfølgelig ikke, men vi besøger det underholdende og oplysende museum, der fortæller historien om Nessie og de efterforskninger, der knytter   sig hertil. Men det bliver klart for os, at Loch Ness-legenden nok snarere skyldes succesfuld markedsføring end reelle observationer. Men søen er dog alligevel et besøg værd.

Fotos: 4-Xtremes