4-Xtremes – del 56: Klar til øen – og venstrekørsel

Serie: 4-Xtremes – The World Tour

Over Den Engelske Kanal.

Kammermann-parrets seneste etape går fra Pyrenæerne til Det Irske Hav. Mike og Andrea oplever et farverigt storbyliv og en herregård på helt nært hold – og til sidst lider de et slemt tab.

Racerbane med historisk vingesus: En kort afstikker til Le Mans var obligatorisk for Andrea og Mike.


På vores tur var der bogstaveligt talt mange sten på vejen: Lige fra begrænsninger som følge af pandemien til visumafvisninger. Inden vi rejser videre fra Andorra i Pyrenæerne til Frankrig, er det et gult klistermærke, der stopper os. Siden 2021 skal det sidde på alle køretøjer over 3,5 tons i Frankrig. Det er udmærket, for det skal gøre trafikanterne opmærksom på farerne ved blinde vinkler.

Problemet er bare: Vi kan ikke finde nogen, der sælger klistermærket. Hverken i Andorra, hvor vi tjekker på alle tankstationer eller ved grænseovergangen, og heller ikke i Frankrig. Og det er der ikke noget at sige til: Det er søndag, og mange butikker har lukket. Vi tjekker landsby for landsby – indtil vi endelig finder en butik, hvor vi kan få rakt klistermærket over disken.


Klistermærke i orden, alt i orden – på gennemrejse i Frankrig.
Klistermærke i orden, alt i orden – på gennemrejse i Frankrig.

Hurtigt gennem Frankrig – men vi skal altså til Le Mans!

Frankrig har meget at byde på. Men alligevel vil vi denne gang kun tilbringe et par dage i "la grande nation" og straks rulle videre mod nord. Vi tilbagelægger ambitiøse dagsrejser ad små biveje, og om aftenen sætter vi altid kursen mod en Aire Camping Car, en rasteplads for autocampere.

Af og til snupper vi en tur på cyklen for at opsnappe bare en lille smule fransk landsbystemning. Men vi lægger også et yderligere stop ind: Le Mans. Vi kan godt nok ikke køre en omgang i vores Axor på den historiske racerbane. Men det er alligevel et besøg værd– det smørrede smil i Mikes ansigt siger alt.


Med færge over Kanalen …
Med færge over Kanalen …
… og over land til det første højdepunkt, megalit-stenene i Avebury.
… og over land til det første højdepunkt, megalit-stenene i Avebury.
"Tidsrejse" og kostumeprøve i Avebury Manor.
"Tidsrejse" og kostumeprøve i Avebury Manor.
"Tidsrejse" og kostumeprøve i Avebury Manor.
"Tidsrejse" og kostumeprøve i Avebury Manor.
Birmingham imponerer med sit vilde miks af byggestile og flere kilometer kanaler end Venedig.
Birmingham imponerer med sit vilde miks af byggestile og flere kilometer kanaler end Venedig.

Welcome to Great Britain!

Ca. 270 kilometer længere nordpå – bare fire dage efter vi har sat det gule klistermærke på – triller vi ombord på færgen i Dieppe. Efter fire timer på Den Engelske Kanal lyder det: Welcome to Great Britain! Toldbetjentene kaster et hurtigt blik ind i vores beboelseskabine, og snart holder vi ved det første kryds i den lille by Newhaven. Naturligvis i venstre side af vejen.

Nu gælder det om at køre forsigtigt, tage rundkørslerne med uret og tænke sig godt om, når man skifter spor og drejer. Som forsædepassager skal jeg, Andrea, også sørge for at holde godt øje med trafikken. F.eks. i vejkryds, hvor Mike har dårligt udsyn mod højre eller i forbindelse med overhalinger. Men når alt kommer til alt: Er det alt sammen en vanesag.


I Wales kører Kammermann-parret ad nærmest fortryllede stier …
I Wales kører Kammermann-parret ad nærmest fortryllede stier …
... indtil de når middelalderborgen Powis Castle med det imponerende parkanlæg.
... indtil de når middelalderborgen Powis Castle med det imponerende parkanlæg.
Venstrekørsel stillede krav om ekstra forsigtig kørsel.
Venstrekørsel stillede krav om ekstra forsigtig kørsel.

En rejse gennem århundrederne i Avebury Manor.

Vi bliver på landevejene – og besøger først Avebury i det sydlige England. Den cirkelformede samling megalitter, der ligger der, er ikke ligeså kendt som Stonehenge, men den er mindst ligeså imponerende. Oprindeligt stod her over 150 sten, i dag er der kun 36 tilbage. De mindste er godt to meter høje, den største måler cirka 5,5 meter, og den tungeste vejer omkring 40 tons. Man kan dårligt forestille sig, hvordan mennesker kunne flytte disse kæmpesten i gamle dage.

Desuden er der en herregård i Avebury – på engelsk: manor – fra det 16. århundrede. BBC brugte stedet til optagelse af en tv-serie i 2011 og renoverede og udsmykkede det i den forbindelse i stilen fra forskellige epoker. Når man går fra rum til rum, bevæger man sig fra det 16. til det 20. århundrede. Som bonus kan man røre ved det hele og endda prøve tøjet.


Ung, yngre, Birmingham!

Videre til Birmingham! Byen er en "Clean Air Zone".  Vores Axor opfylder normen for udstødningsgasser, men vi skulle have anmeldt den til myndighederne på forhånd. Så derfor cykler vi mod den indre by og begejstres begge over, hvor farverig Birmingham er. Kaotisk blandet arkitektur, et miks af mange kulturer og masser af unge mennesker. Da knap 40 procent af befolkningen er under 25 år, regnes Birmingham for at være Europas yngste by. Det 160 kilometer lange kanalsystem er ligeså forbløffende, næsten fire gange så langt, som det i Venedig.

Herfra er der ikke langt til Wales – hvor vejene ikke just bliver bredere. Sidespejlet i Mikes side befinder sig tit kun få centimeter fra de hække, der ligger tæt op ad de mange små veje, og den modkørende trafik kommer helt tæt på os. I Welshpool kigger vi nærmere på middelalderborgen Powis Castle og dens barokhaver. Også her er der mange hække. Flere hundrede år gamle, nogle af dem hushøje og adskillige meter brede.


En tro ledsager – efter 14 år og utallige fælles eventyr måtte Kammermann-parret tage afsked med deres hund Aimée.
En tro ledsager – efter 14 år og utallige fælles eventyr måtte Kammermann-parret tage afsked med deres hund Aimée.
En tro ledsager – efter 14 år og utallige fælles eventyr måtte Kammermann-parret tage afsked med deres hund Aimée.
En tro ledsager – efter 14 år og utallige fælles eventyr måtte Kammermann-parret tage afsked med deres hund Aimée.

Blandede følelser ved Det Irske Hav.

I Fairbourne ved Det Irske Hav beundrer vi et dampdrevet tog. Vi kører rundt på må og få og besøger en masse andre kystbyer. På en tur på stranden iført vindjakke og pandebånd kommer vi til at grine, da vi møder folk i badebukser, der over i købet vover sig i vandet. Her er højsommer tilsyneladende ensbetydende med langt lavere temperaturer end tilfældet er i det centrale Europa.

Men så er der heller ikke længere noget at grine af: Vores hunhund Aimée er meget glad for den kølige kyst og de grønne enge bagved, og hun vil gerne gå tur flere gange om dagen. Men et par dage senere ændrer alting sig, og vi er nødt til at tage afsked med hende. Vi fik mere end 14 år sammen med hende og har sammen oplevet utallige eventyr. På alle eventyr fremover vil vi have hende i vores hjerter. Fuldstændigt overvældet ruller vi ind på den nærmeste campingplads, hvor vi holder et par dages pause for at finde os selv igen.


4-Xtremes – The World Tour.

En rejse uden sidestykke.

I tre år har Andrea og Mike Kammermann været på tur med deres Axor. "4-Xtremes – The World Tour" er mottoet for den rejse, som de to schweizere satte ud på i midten af 2020 – og som de har delt med RoadStars-fællesskabet! Hold dig opdateret, og gå ikke glip af de fantastiske destinationer, som eventyrerparret besøger.

Du finder de aktuelle afsnit af serien »4-Xtremes – The World Tour« her.

Du kan se rejsens forløb før turen til Sydamerika her.


Foto: 4-Xtremes

17 kommentarer