4-Xtremes – del 62: Regnfuld tur for Andrea og Mike i det skotske højland

Orkneyøerne og Shetlandsøerne er fantastiske rejsemål for overlandere, og vi vil på et tidspunkt gerne besøge dem igen. Men nu er det på tide at komme med færgen tilbage til fastlandet. Her venter der os masser af regn, men mere om det senere. Først skal vi have krydset endnu et "nordligste punkt" på to do-listen – og så endda på vej sydpå.  

Det hedder Dunnet Head: Det nordligste punkt på det skotske fastland, som modtager os med næsten klar himmel. Efter et kort stop går turen videre ad North Coast 500. Vejen kaldes for det meste bare NC500, og den løber rundt langs Atlanterhavet, tæt på kysten, over en flere hundrede kilometer lang strækning.

Mere trafik på asfalterede veje.

Vi vælger ruten mod vest – og bemærker straks, at der her er markant mere trafik end på øerne. Der bor ganske vist, ligesom på Orkneyøerne og Shetlandsøerne, ikke ret mange mennesker her. Men NC500 er en af Storbritanniens mest kendte turistruter. Alligevel er vi lidt overraskede over, at der stadig er så meget aktivitet så langt mod nord og så sent på året.

Mindre overraskende er det, at skiltene på en rute, som mange turister benytter sig af, på flere sprog gør opmærksom på, at der er venstrekørsel. Dem har vi for længst vænnet os til. Det er mere problematisk, at størstedelen af strækningen kun er ensporet og i relativt dårlig stand. Så derfor kommer vi på grund af den tætte modkørende trafik kun langsomt fremad. Men vi bliver belønnet med en fantastisk udsigt ud over det vilde kystlandskab.

Sort flod fra det skotske højland.

Umiddelbart bag kysten rager bjergene højt mod himlen. Og I kender os jo: Vi drages mod højderne, så vi lader vores Axor stå og tager på flere vandreture i det barske landskab, hvor vi i godt vejr kan se helt ud til kysten.

Lidt uden for ruten støder vi på en flod, der bærer sit navn med rette: Black Water. I lighed med utallige floder, der udspringer i det skotske højland, indeholder vandet høje koncentrationer af jern og mangan. Det giver den en mørk farve. Men hvor vandet andre steder tit bare ser rødbrunt ud, er det helt tydeligt, at vandet i Black Water er nærmest sort.

Skotland fra sin smukkeste side.

Til slut tilbringer vi et par dage i den vidtstrakte, vestligt beliggende region Argyll and Bute. Her er der masser af halvøer og øer, med små færger der sejler mellem dem. Men frem for alt viser Skotland sig igen fra sin bedste side. Autentiske landsbyer, maleriske slotte, opretstående kampesten og udhuggede sten fra oldtiden: Vi oplever det fulde program – og som prikken over i'et solnedgange ved havet som eksploderer i farver.

To en halv måned tilbragte vi i Skotland, og Storbritanniens nordligste del overgik på alle måder vores forventninger. Men "4-Xtremes – The World Tour" fortsætter. Den næste større færge er allerede booket: til Nordirland, hvis kyst, vi allerede kan se aftenen før afgang.

Fotos: 4-Xtremes