4-Xtremes – del 60: Helt "tæt" på nordpolen med Axor

Hele syv timer var færgen undervejs, efter vi forlod Kirkwall på Orkneyøerne omkring midnat og satte kursen mod nord. Og vores destination efter en rolig overfart med solopgang på dækket? Havnen Lerwick på den vigtigste ø på Shetlandsøerne – der ligesom Orkneyøerne hører til Skotland og samtidig er den nordligste region i Storbritannien.

Da vi allerede er vågne, beslutter vi os for med det samme at tage en spadseretur gennem Lerwick, der med sine ca. 7.500 indbyggere er den vigtigste by på Shetlandsøerne. Strandpromenaden er fyldt med bygninger af sandsten, de fleste er fra det 18. århundrede. Vi slentrer gennem den smalle, næsten mennesketomme hovedgade, der følger kystlinjen. Havnen er moderne, og der er masser at se på, lige fra fiskerbåde og private yachter til store "baljer", som den færge, vi ankom med.

Fyrtårne på hvert hjørne.

De imponerende fyrtårne, der bogstaveligt talt findes på hvert hjørne, troner dramatisk på klippene. Vi går på opdagelse på mange af klipperne – og vi skal passe godt på ikke at blive blæst væk af vinden. På en af vores vandreture river et vindstød pludseligt kameraets modlysblænde ud af hænderne på mig, Andrea. Nogle dage når vinden op på en hastighed af 100 kilometer i timen. Så det gælder om for så vidt muligt at parkere vores Axor med bagenden i vindretningen, så vi kan få nogenlunde nattero, uden at det gynger for meget.

Når man går på opdagelse på kysten, støder man på utallige bugter med ruiner af fiskerhuse, der for nogles vedkommende har været i brug fra tidernes morgen og helt frem til det 20. århundrede. En af disse nedlagte bebyggelser er Fethaland på hovedøens nordligste spids. Herfra kan man endda komme endnu længere nordpå: Med to små færger, der dog kun sejler i henholdsvis et kvarter og syv minutter.

Lillebitte færge – og en hel masse, der ligger "nordligst".

På den første færge – til øen Yell – bliver vi inviteret op på kommandobroen af besætningen, og Mike får endda lov til at prøve kaptajnens stol. Efter 20 minutters kørsel over Yell ankommer vi til den næste færge. Og det er vel nok den mindste, vi nogensinde har rullet vores Axor ud på. Den maksimale højde for køretøjer er angivet til 4,20 meter, og besætningen vil ikke rigtig tro på, at vores lastbil kan klemmes ind. Men gutterne er ikke regelryttere og siger bare: "Give it a try, and if you hear it scratching, just stop". Prøv bare, og hvis I hører en skrabelyd, så stop! Men selvfølgelig lykkes det os med vores højde på 3,70 meter at komme ombord på færgen uden "scratching" – og dermed over til øen Unst.

Unst er Storbritanniens nordligste beboede ø. Og da vi altid er på jagt efter "Xtremes", kommer her endnu et par stykker: det nordligste hus, den nordligste kirke og det nordligste fyr på øen ud for kysten med det smukke navn Muckle Flugga – alt sammen særskilt markeret på kortet. Fyret fungerer naturligvis automatisk, men ved et tilfælde møder vi en af de tidligere fyrpassere: en rigtig søulk, der har masser af vilde historier fra det stormfulde hav på lager.

Men mere om det i næste episode.

Fotos: 4-Xtremes