4-Xtremes – del 48: Bizarre naturfænomener og ostefondue på stranden

Overdimensionerede hoteller, pensionister på vinterophold, lange dage ved poolen – det var de billeder, vi havde på nethinden, når vi tænkte på Fuerteventura. Hvor meget vi tog fejl i det, fortalte vi allerede om sidst. Det er ikke kun de ufrugtbare, bizarre landskaber, vi synes er fascinerende. På det indre af øen falder vi pladask for den lille by Betancurias charme. De hvid- og terrakottafarvede historiske bygninger er placeret smukt i dalen, omkranset af palmer. Kommunen, der kun har 800 indbyggere, var engang øens hovedstad og anses i dag for at være en af de smukkeste landsbyer i Spanien. Helt fortjent, synes vi.

Men vores ophold på øen nærmer sig langsomt sin afslutning. De sidste dage tilbringer vi sammen med Andreas søster, og det stiller os over for en mindre udfordring. For, som I måske ved, har vores Axor kun to sæder. Der, hvor det midterste var placeret, befinder Aimées seng sig nu. Og dermed kan lastbilen ikke anvendes som turkøretøj på vores udflugter. Derfor har Andreas søster lejet en lille bil, som vi bruger, når vi besøger de berømte sandklitter i Corralejo. Og vi er rigtig glade for, at vi råder over den lille bil. For kystvejen, der fører forbi klitterne, er begrænset til 3,5 tons, så vi havde slet ikke kunnet køre her med vores Axor.

Schweizisk kulturarv i kanarisk kulisse.

Fuerteventura er også et kendt paradis for vind- og kitesurfere, og det ses tydeligt på den kilometerlange strand Jandía, hvor der ved højvande dannes flade laguner. Men vi flygter fra den konstante vind og kører videre til en lille dal, hvor vi om aftenen sammen med Andreas søster tillader os lidt schweizisk nostalgi i form af en ostefondue ved havet.

Dagen efter befinder vi os allerede på færgen til Lanzarote. Hele øen blev i 1993 af UNESCO udnævnt til biosfærereservat. Landskabet er karakteriseret ved utallige markante kegler af eroderet vulkanaske, der er formet af regn og vind gennem årtier. Vulkanasken nedbrydes og anvendes til at beskytte vinstokkene, der dyrkes på øen. Den grovkornede aske holder på fugten og forhindrer, at der vokser ukrudt.

Lanzarotes kyster er også meget forskelligartede: flade strande med stærk brænding, små bugter midt i den sorte lava, men også hvide sandstrande – på Lanzarote finder man alt.

Og fordi øen er så tør, bliver vigtige opgaver som opfyldning af vores vandtank hurtigt en udfordring. De steder, man kan købe drikkevand, kan tælles på én hånd. I modsætning til de grønne øer som La Palma, hvor der findes masser af offentlige vandhaner med kildevand, leder vi her efter automater, hvor man for en euro får mellem 50 og 100 liter vand. Et tankevækkende eksempel på, hvor værdifuldt vand er på disse ufrugtbare øer.

Fotos: 4-Xtremes