Op i højderne: eActros passerer Arlbergpasset som sættevognstrækker

Testkørsel

Stejl prøvekørsel.

Ingeniørerne fra Mercedes‑Benz Trucks testede eActros 300´s evner som sættevognstrækker under alpine forhold.


I forbindelse med en række test lykkedes det eActros 300 som sættevognstrækker at passere Arlbergpasset i Østrig helt uden problemer. For at kunne teste det, læssede ingeniørerne fra Mercedes‑Benz Trucks sættevognstoget til en vægt på hele 40 tons og sendte det ud på en 111 kilometer lang tur via Bludenz, Stuben, St. Anton og Lech. Altså nogle gange op over 1.800 meters højde. Opgaven: At teste forvognens og sættevognens ydelse og udholdenhed under alpine betingelser.



Fokus på rekuperation.

Der var særlig fokus på energigenvinding gennem rekuperation, som netop i bjergene kan udnyttes fuldt ud. Ved rekuperation bliver den energi, der genvindes ved opbremsning, ledt tilbage til batterierne i eActros og stilles derefter igen til rådighed for drevet. På den måde kunne den elektriske sættevognstrækker genvinde ca. 180 kWh energi. Ved slutningen af den krævende tur var der stadig ca. 40 procent energi tilbage. I alt klarede E-sættevognstoget under testforløbet 2.300 højdemeter – den maksimale stigning var på 13 procent.



eActros, som er blevet produceret på fabrikken i Wörth siden oktober 2021, er tidligere blevet anvendt til tung distributionskørsel, og er dermed allerede blevet testet grundigt. For eksempel krydsede nærmest serieklare E-lastbiler alperne i Sydtyrol og klarede under testforløbet samlet 54.000 højdemeter. Det højeste punkt nåede køretøjerne under målekørslerne ved Kaunertal-gletsjeren: 2.750 meter over havet. eActros gennemførte testene om sommeren i Granada i Spanien under meget høje temperaturer, op til 45 grader celsius, mens den ved polarcirklen i Rovaniemi i Finland beviste sit værd under kørsel i sne og is ved temperaturer ned til -25 grader.



Til alle almindelige sættevogne.

Under hensyntagen til den maksimalt tilladte totale vogntogslængde kan Actros 300 som sættevognstrækker trække alle gængse europæiske sættevogne. E-sættevognstrækkeren er baseret på samme teknologi som eActros 300/400 og er udstyret med tre batteripakker. Det teknologiske hjerte består af drivenheden, en elektrisk stiv aksel med to integrerede elmotorer og en totrins gearkasse. De to væskekølede motorer kan generere en konstant ydelse på 330 kW og en spidsbelastningsydelse på 400 kW.



I øvrigt: På vej til testområdet blev sættevognstrækkerens batterier udelukkende opladet ved offentlige ladestationer. Serieproduktion af eActros 300 som sættevognstrækker planlægges påbegyndt i anden halvdel af 2023.



Fotos & Video: Daimler Truck AG

12 kommentarer