Luisa Kettling og hendes Actros Edition 2

Reportage

Som i kjole og hvidt ved grusgraven.

Luisa Kettling kører Actros Edition 2 – en sættevogn, der falder i øjnene. Især de steder, hvor hun er på farten.

Luisa Kettling og Elmar List planlægger den næste tur: først til Siegen, bagefter endnu en gang til Witten.
Luisa Kettling og Elmar List planlægger den næste tur: først til Siegen, bagefter endnu en gang til Witten.

Slaggerne damper, det lugter af støv og stål. Lossepladsen ved Haardter Berg i Siegen er et ugæstfrit sted. Særligt på denne våde og kolde, overskyede torsdag morgen. Luisa Kettling styrer sin Actros Edition 2 over det ujævne terræn og kommer hele tiden nærmere på aflæsningspunktet. Deroppe kører hun først tippeladskøretøjet rutineret i stilling. Så glider der 25 tons grå højovnsslagger ud af ladet. Kontrolleret lader Luisa vogntoget skubbe langsomt fremad af trykket fra lasten. Efter stoppet forlader hun førerhuset og vader i sikkerhedssko gennem slam i ankelhøjde om til hækken: Først efter et beslutsomt slag med hammeren falder de sidste slagger ud af tippeladskøretøjet.


Mindre, men finere.

Actros Edition 2 virker næsten lille mellem de gigantiske hjullæssere og dumpere. Og med helt blanke og spejlende dele i rustfrit stål også næsten som om, den er havnet et forkert sted – som en smoking ved en vandfyldt udgravning. Men det snyder. Luisa kender ethvert slaghul og hver medarbejder. Flere gange dagligt kommer den 24-årige chauffør med slagger og sten fra stålværket i Witten eller højovnene i Duisburg. På vejen tilbage tager hun renset materiale eller sten med. Der er ikke nogen tomkørsler. »Duisburg, Siegen, Witten – det er den trekant, jeg kører i dagligt«, siger Luisa. »Og alligevel bliver det aldrig kedeligt.«

Luisa har kørt lastbil i fem år. Vækkeuret ringer senest kl. 3.30 om morgenen. Og hun sidder bag rattet i sin lastbil fra kl. fem. »For at kunne læsse om morgenen i Duisburg skal vi af sted før myldretiden«, siger Luisa. Det rører hende ikke, for hun følger bare en familietradition: Hendes bedstefar kørte lastbil, ligesom hendes far stadig gør det. Luisa har kendt faget så længe, hun kan huske – både de gode og mindre gode sider.


Tilbage på A45, får Luisa munden på gled. »Før i tiden kørte min far langturskørsel. Det var ikke let for mig, for jeg var fars pige. Men de ture, hvor jeg fik lov til at køre med, hører til mine dejligste minder«, siger hun. I skolen var hun så alligevel i første omgang i praktik som boghandler. »Jeg kan nu engang godt lide at læse.« I sidste ende valgt hun dog et andet job: »I lastbilen er man friere stillet. Derfor har jeg taget en uddannelse som lastbilchauffør.« Bagefter kom der fire års langturskørsel, med masser af stål og skrot, en gang imellem også med fødevarer til en discountkæde.



Lige i rette tid.

For godt et år siden opstod kontakten til Elmar List. Den 61-årige virksomhedsejer i Drolshagen ved Olpe har med to tippeladskøretøjer en god transportvirksomhed for genbrugsvirksomheder i stålbranchen. Han afhenter dagligt 100 tons alene i Witten. Behov er der nok af. »Kunderne presser hele tiden på for, at jeg skal udvide og få flere chauffører«, siger virksomhedsejeren. Af sundhedsmæssige grunde har han selv trappet ned og kører kun undtagelsesvis selv. »Luisa kom lige på det rette tidspunkt«, siger han. Det lyder som ægte påskønnelse. Chefen er meget glad for sine to unge chauffører, begge endnu ikke fyldt 30 og godt uddannet. »Dem kan jeg stole på«, siger han med eftertryk. »De kommer godt ud af det med kunderne og passer godt på køretøjerne.« Hver uge bliver Actrosen pudset manuelt, ellers hænger slaggerne fast.

Det er så heller ikke et tilfælde, at Luisa kører Actros Edition 2. Hendes chef er helt igennem Mercedes-fan. Specialmodellen, der er begrænset til 400 eksemplarer, har en masse ekstraudstyr og mange lækre detaljer. »Egentlig er det noget pjat at sende den slags biler som tippeladskøretøjer til lossepladsen«, siger Elmar List. Men dens lækre udstyr er hans måde at vise hans medarbejdere, at han sætter pris på dem. Det bliver påskønnet: »Edition 2 er bare en ekstremt dejlig arbejdsplads«, siger Luisa. Hun fik selv lov til at hente Actrosen i Wörth.



Hurtigt overbevist.

Udstyret under den ædle overflade gør Luisas arbejde endnu mere behageligt. Takket være Predictive Powertrain Control kører hun særligt jævnt og brændstofbesparende både op og ned ad bakke. Et klart plus i Sauerland. MirrorCam skulle hun først vænne sig til. »Jeg må indrømme, jeg var skeptisk. Spejlet ville jeg nødigt af med«, siger hun. Forbeholdene holdt ikke engang en uge. »Jeg ser meget mere, især når det regner som i dag.« Det gør det også tit og ofte i Sauerland. I dag skyller den i det mindste slaggerne bort.



Foto og video: Michael Neuhaus

29 kommentarer