Vejbygning: Roswitha Mederer er på farten i en Arocs 1851 tipsættevognstog

Roswitha »Rosl« Mederers hus ligger lige op til skoven. I den lille by midt i Oberpfalz mellem Nürnberg og Regensburg angiver landsbybutikkens åbningstider takten. Men ikke hos Rosl: Kl. 6.15 er det tid til dagens dont. Så starter den 57-årige Rosl sine ture i sin Arocs 1851. Stenknuseværket »Unterweickenhof« ligger kun fire kilometer fra hendes hjemby og kunne lige så godt være en filmkulisse til en western. »Hver gang jeg kører ind i stenbruddet, gør det indtryk«, siger Rosl, som har kørt for firmaet Bärnreuther & Deuerlein i 12 år. Lige nu er hun med sin »54« og en last udgravet jord kommet tilbage fra en byggeplads og styrer Arocs sættevognstrækkeren gennem de stejle kurver til aflæsningsstedet.

En ny lastbil, det samme vognnummer.

Chaufføren har først for et nogle uger siden hentet sin lastbil i Wörth – sammen med en kollega, som også har fået en ny lastbil. Inden da kørte hun i otte år en firehjulstrukket Actros af ældre typeserie, der ligeledes internt havde vognnummer 54. Men Arocsen har ikke mere end det tilfælles med sin forgænger: MirrorCam, alle disponible sikkerhedssystemer, Hydraulic Auxiliary Drive og gearkassen PowerShift 3 hører nu til udstyret på Rosls nye arbejdsplads. 

Skærver, kalk, udgravet jord.

Rosl kører op til 400 kilometer om dagen i sin Arocs og termosættevogn, især med skærver i forskellige granuleringer og udgravet jord samt materiale til skovkalkning. Hun transporterer også regelmæssigt asfalt til vejarbejde i regionen. »Uanset om det drejer sig om en skovvej eller motorvej, så er det sjovt at se, hvordan en vej færdiggøres stykke for stykke, og at man kan bidrage til det med hvert vognlæs.«

Når turene giver mulighed for det, kan hun holde pause i sin hjemby. Der bliver rigtigt livligt i landsbybutikken derhjemme midt på dagen. Dér er der nu en spisepause med et solidt måltid mad. »Pausen tilbringer jeg altid uden for lastbilen, det er vigtigt for mig«, siger Rosl. Efter en kort snak med butiksindehaveren er det videre igen, for der skal leveres »32ere« til byggepladsen, altså skærver med 32 millimeter granulering.

På byggepladserne skal man være meget koncentreret. I de korte timeslots skal det gå hurtigt. Tilkørslen til byggepladsen er heller ikke altid helt så enkel. Derfor er det også vigtigt med de talrige førerassistancesystemer såsom  drejeassistenten, for på turen frem og tilbage at være så lidt stresset som muligt.

Afslappet hjemtur.

»Det er min første lastbil, hvor jeg ikke selv skal skifte gear. Sammen med fartpiloten kommer jeg nu meget mere afslappet hjem om aftenen«, siger Rosl, mens hun kigger på den nyeste generation Predictive Powertrain Control. I starten havde hun det til gengæld lidt sværere med  MirrorCam. »Jeg var meget skeptisk, indtil jeg fik forklaret systemet ordentligt. Det er vigtigt, at man bruger det helt og frigør sig fra tanken om, at man skal betjene kameraerne på samme måde som et spejl«, siger Rosl, som nu er begejstret for systemets ekstra funktioner. 

Efter dagens sidste tur er det særligt vigtigt for Rosl at rengøre kabinen i Arocs. »Man kan ikke helt undgå snavs i løbet af dagen, der er jeg ikke så sart. Men om morgenen vil jeg godt stige ind i en ren lastbil«, forklarer hun. At denne tilbøjelighed til pleje ikke kan være falsk, beviser hendes gamle »54«. Actrosen fra årgang 2011 er stadig i så god stand, at man beholdt den i vognparken – ombygget til værkstedsvogn.

Fotos: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau