4-Xtremes – del 38: Andrea og Mike opdager det barske Nordspanien

Spanien byder på en lang række vidt forskellige landskaber og seværdigheder. Derfor er det vanskeligt at planlægge en fornuftig rute, når man som os lander uventet med vores Axor i Barcelona. Vi besluttede os for at køre til Baskerlandet i nord – og derfra langs den barske Atlanterhavskyst til Galicien, helt oppe i nordvest.

Én ting står klar efter vores tur til Baskerlandet: Spaniens veje er super. Deres tilstand er i top og oftest også dejligt brede for vores lastbil. Naturligvis kommer det også her an på de sidste kilometer inden destinationen. Især tæt på kysten kom vi til nogle landsbyer, hvor vi på forhånd måtte sætte os ind i, om vi kunne komme igennem – og som krævede maksimal koncentration bag rattet. Men det er jo det, der gør det spændende at rejse gennem landet!

Dramatisk vejrskifte.

I Baskerland adskiller en bjergkæde kysten fra den indre del af landet. Vejret skifter dramatisk fra tørt og solrigt til stormende og nedbørsfyldt. Ved temperaturer omkring nul grader kørte vi mod Salto del Nervión, der med over 220 meter er et af Europas højeste vandfald. I nærheden fandt vi et sted at campere. Så kunne vi altid bare cykle eller spadsere til Salto igen – for at udnytte et øjeblik, hvor de tykke skyer trækker væk, og der er frit udsyn til vandfaldet og dalen.

Karstlandskabet her er imponerende vildt. Med cykel fulgte vi klippen, hvorfra vandfaldet springer. En fremragende idé, tænkte vi i starten. Stadig mere stejlt gik det op og ned, vejen var mudret og fuld af sten og rødder. Stadig oftere måtte vi stå af og trække eller sågar bære cyklerne. Helt udmattede kom vi lige inden mørkets frembrud tilbage til vores hund Aimée, der havde sovet i lastbilen.

Farvestrålende miks af byggestile i Bilbao.

Den næste dag var betydeligt mere afslappende med en kort tur med Axor i retning mod kysten. Vi var kun lige kommet over bjergene, da solen begyndte at skinne igen. Vores mål: Bilbao. Beliggende i en dal ved floden Ría de Bilbao har byen et centrum med en hel del højhuse. I store byer vælger vi egentlig altid sikre, frem for »spændende« parkeringspladser. Denne gang kom en fantastisk udsigt over byen oveni.

Og en heldig placering: Efter knap en times vandring var vi nået til det futuristisk-agtige Guggenheim-museum. Sjældent har vi set en by med en så farvestrålende blanding af byggestile som Bilbao. Dertil kommer mange parker og grønne arealer og en alt i alt meget levende atmosfære.

På dyreklinik.

Egentlig var det planen at fortsætte turen næste dag. Men så blev Aimée dårlig, ligesom nogle uger forinden. Derfor besluttede vi at få hende undersøgt. Desværre var der kun to dyreklinikker midt inde i byen, der var åbne denne dag, en søndag. Det ville vi ikke risikere med Axor, så vi bestilte en taxa, der kunne tage hunden med.

I den slags øjeblikke mærker vi, hvor praktisk det er at kunne tale sproget. Derfor forløb det hele også ukompliceret. Et par timer senere var vi tilbage ved trucken med en håndfuld medikamenter til igen at bringe Aimée på benene. Vi blev i Bilbao i yderligere to dage for at holde øje med vores firbenede vens tilstand.

Droneflyvning over »Game of Thrones«-øen.

Den første minietape efter dette stop førte til Gaztelugatxe, en lillebitte ø ved en klippekyst, som vi var stødt på i vores forberedelser. En ting havde vi dog overset: Gaztelugatxe er et af de steder, hvor successerien »Game of Thrones« blev indspillet – og er nu så populær, at man skal booke tid længe forinden.

Men da vi ankom, var situationen dog en anden: Et par dage forinden havde et jordskred begravet vejen til øen, og der var praktisk talt ingen på stedet. Vi kunne dog heller ikke betræde Gaztelugatxe. Men enkelte udsigtspunkter var tilgængelige, så vi lod vores drone flyve over øen, så den kunne tage nogle billeder.

Foto: 4-Xtremes