Safety Pack og højresvingsassistent: med Andy Babinsky på tur

Reportage

Safety first.

Intelligente assistenter er en fordel for Andy Babinsky: Hans Actros er udstyret med højresvingsassistent og Active Brake Assist 4.

Rundkørsel i Münster: Højresvingsassistenten advarer med den gule trekant, når cyklister bevæger sig på højre side.


Andy slukker for radioen: "Her skal jeg kunne koncentrere mig fuldt ud." Straks lyder der en piben fra højre A-stolpe, og en gul advarselstrekant lyser. "Her kommer der snart noget", siger Andy, og i stedet for at forlade rundkørslen til højre, bremser han helt op. Først nu, godt to sekunder senere, dukker der en cyklist op i det nederste højre hjørne af forruden. I et hurtigt tempo overhaler cyklisten indenom ved forgreningen, hvor Andy netop ville dreje ind.


»Her skal jeg kunne koncentrere mig fuldt ud.«

Andy Babinsky


Ringende cyklister, dyttende biler og fodgængere, som konstant dukker op af ingenting. I Münster er der på denne dag allerede gang i den omkring frokost. "Tidligere var jeg allerede nervøs om morgenen, hvis jeg vidste, at jeg skulle køre her om eftermiddagen", siger Andy. Trekanten over den lille højttaler, hvor advarselssignalet kom fra, er nu slukket. Andy tjekker sidespejlene igen og drejer til højre - endelig ude herfra. Helt afslappet er han alligevel ikke. Han tager flere gange en hånd fra rattet og tørrer den i sine arbejdsbukser. Situationen kræver hans fulde koncentration.


Münster har den højeste andel af cykeltrafik i Tyskland. Andy skal i dag igennem centrum.
Münster har den højeste andel af cykeltrafik i Tyskland. Andy skal i dag igennem centrum.
Active Brake Assist 4 er det første nødbremsesystem for lastbiler med fodgængerregistrering.
Active Brake Assist 4 er det første nødbremsesystem for lastbiler med fodgængerregistrering.
Gennem byggepladsen: Legende let sammenlignet med forholdene i Münster.
Gennem byggepladsen: Legende let sammenlignet med forholdene i Münster.

Andy har kørt for Peterburs Autokrane & Transporte i tyske Rheda-Wiedenbrück i 16 år. Området mellem Beckum og Gütersloh er hans hjemmebane. "Her er jeg født og opvokset. Tidligere kørte jeg på knallert på disse veje", siger han og griner. Hans bror er også ansat ved Peterburs, og hans far har også kørt for firmaet.

Skærverne i hans orange sættevogn med tippelad bringer lastvognstogets vægt op på 40 ton. Destinationen er en byggeplads i nærheden af Münster. Det, der gør den gamle universitetsby til noget særligt: Ikke kun de enorme mængder af biler på vejene, men også de mange cyklister. Her er der ikke noget transportmiddel, som vælges oftere.


Hjælp ombord.

Andys ture går ofte til bykernerne. Ud over Münster kører han regelmæssigt brosten til f.eks. Osnabrück, Gütersloh eller Hannover. "I lastbilen kan ruter som disse også være stressende", fortæller Andy. "Man lader sig styre af navigationen og ved slet ikke, hvad der kommer om det næste hjørne. Heldigvis har jeg nu hjælp ombord." Fordi: Peterburs udstyrer deres nye lastbiler med Mercedes-Benz Safety Pack. Dermed har Andy den nye nødbremseassistent Active Brake Assist 4 til rådighed, som er det første nødbremsesystem for lastbiler, som også kan nedsætte risikoen for ulykker med krydsende fodgængere. Pakken indeholder desuden afstandsassistenten med stop-and-go-funktion, assistenten med støddæmpningsregulering samt førerairbag.

Andet ekstraudstyr, som hjælper med at forhindre ulykker i byen, er højresvingsassistenten. Denne er også indbygget i Andys Actros. Systemet kan gøre opmærksom på fodgængere og cyklister til højre for lastvognstoget. "Det gør ens liv meget lettere. Særligt på steder som i Münster", siger Andy.


De bedste lastbiler.

Andy og hans kolleger skal ikke kun være gode lastbilchauffører, men skal også kunne håndtere kran og blokvogne. "Af- og pålæsning og det at arbejde ansvarsfuldt - det hører alt sammen med hos os", siger Andy. "Firmaet forlanger meget af os. Derfor får vi også de bedste lastbiler. Sikkerhedspakken Safety Pack og højresvingsassistenten er selvfølgelig også med deri."

Peterburs har 52 Actros'er, som kører med enhver form for grus, sten og lig. samt flydende materialer i det østlige Westfalen, i Ruhrområdet og i Emsland. Firmaet stiller ikke kun de bedste lastbiler til rådighed for chaufførerne. Flere gange om året inviterer virksomheden til aktiviteter, som hjælper chaufførerne med at holde sig i form: Firmaløb, cykelture, kostvejledning - der skal være noget for enhver.



»Højresvingsassistenten advarer. Den griber ikke ind i bremsen.«

Jean-Luc Merck, Mercedes-Benz ProfiTrainer 


Andy har desuden grebet chancen og deltager i et chaufførkursus fra Mercedes-Benz ProfiTraining i Selm. Der får han af specialisten fra Wörth vist, hvad de nye systemer kan i hans lastbil. Opbremsning via Active Brake Assist 4, signalerne fra højresvingsassistenten. Hvad gør systemet? Hvad gør chaufføren? "Det er vigtigt at vide, at højresvingsassistenten kun advarer, den griber ikke ind i bremsen", siger ProfiTrainer Jean-Luc Merck, som har taget plads på passagersædet i Actros. Og: "Safety Packs hjælpesystemer kan heller ikke sætte de fysiske grænser ud af kraft."

For Andy drejer det sig mere om faldgruberne i Münsters byområde. "Derhenne kommer der allerede en rundkørsel. Det ser smalt ud. Og hvilken trafik!" Ikke nok med, at lastbiler, varebiler og busser kører her - helt til højre på vejen har cyklisterne også deres striber. Andy holder lige foran rundkørslen. Der er smalt mellem vejbanen og kantstenen - byplanlæggerne har ikke overalt tænkt på, at lastbiler også skal igennem centrum. Og cyklisterne? De løfter deres hjul over kantstenen og kører midt i farezonen til højre for lastbilen. Andy kan ikke undvige. Hvis han holdt mere til venstre, ville vejbanen ved siden af ham være spærret. Det piber og blinker i førerhuset. højresvingsassistenten advarer. Andy: "Jeg har nu kørt lastbil i 17 år. Trafikken er i denne periode steget støt. Dertil kommer, at folk tager mindre og mindre hensyn til hinanden."


Tips fra specialisten: På øvelsesanlægget i Selm forklarer ProfiTrainer Jean-Luc Merck Andy om de nye hjælpesystemer.
Tips fra specialisten: På øvelsesanlægget i Selm forklarer ProfiTrainer Jean-Luc Merck Andy om de nye hjælpesystemer.
Højresvingsassistenten advarer. Den griber ikke ind i bremsen." Jean-Luc Merck, Mercedes-Benz ProfiTrainer.
Højresvingsassistenten advarer. Den griber ikke ind i bremsen." Jean-Luc Merck, Mercedes-Benz ProfiTrainer.

Andy lader cyklisterne køre ind i rundkørslen og drejer så forsigtigt ind. "Ofte ved de slet ikke, hvor lidt vi kan se fra lastbilen. Ellers ville de ikke køre så tæt forbi mig. Da slet ikke i rundkørslen, hvor jeg jo garanteret skal ud til højre på et tidspunkt. Jeg ville godt nok være træt af det, hvis jeg skulle overse én her."


Andy har haft alle sine børn Jennifer, Caroline og Marvin til at sidde på førersædet i sin Actros. "Jeg gik op og ned i højre side. De var chokerede over, hvad de så af mig. Nemlig ingenting." De kører ofte på cykel alle tre, og det kan Andy godt leve med. "Men jeg bekymrer mig alligevel. Jeg ser jo hver dag, hvor farligt det kan være. Desto vigtigere er det, at der nu er en højresvingsassistent til lastbiler."

Den stressende del af turen er nu forbi. Andy har nået byggepladsen og læsser af. På tilbagevejen kan han tage en strækning på landet. "Det er jo ikke nødvendigt at tage turen igennem centrum én gang til", siger han og læner sig afslappet tilbage i førersædet.


Foto: Sebastian Vollmert
Video: Martin Schneider-Lau

8 kommentarer