4-Xtremes – del 42: Sydpå gennem slugt og mudder

I de seneste par uger har vi tilbagelagt en pæn strækning. Også selvom vi har kørt mere eller mindre i siksak, delvist endda uden for asfalterede veje. For endnu engang har følgende vist sig: Spanien har så meget at byde på, at ruteplanlægningen er vanskelig.

Altid langs med floden.

Efter at have udforsket Cuenca under vi os selv og Axor en pause ved en kunstig sø. Om natten falder temperaturen ganske vist under frysepunktet, men om dagen nyder vi solen og går med Aimée langs bredden. Et par dage senere fortsætter turen på en lille vej gennem en malerisk slugt, hele tiden langs med Río Júcar. Trafikken aftager kraftigt, og dermed er det ikke noget problem, at vi hele tiden bliver nødt til at køre over i de modkørendes vognbane på grund af klipper, der rager ud.

I slugten ligger den lille by Acalá del Júcar – der ganske vist ikke var nogen metropol i midten af forrige århundrede, men som alligevel var betydeligt større end i dag. Indbyggerne behøver ikke at dyrke sport: Husene er bygget ind i klipperne, og gyderne er så trange, at man må bevæge sig til fods. Og hvis du f.eks. har brug for brænde, skubber du det op ad bjerget i en trillebør. Vi har følelsen af at dykke ned i en for længst forsvunden verden. Ned i middelalderen eksempelvis, hvor  „forfædrene“ til nutidens lastbilchauffører var undervejs på denne handelsvej.

"Kunstens og videnskabernes by“.

Kontrasten til den nærliggende metropol Valencia kunne næsten ikke være større. I Spaniens tredjestørste by efter Madrid og Barcelona parkerer vi vores lastbil på en overvåget parkeringsplads for lastbiler og kører af sted på cyklerne. Vi er især glade for Valencias moderne vartegn, "Kunstens og videnskabernes by“. Herfra kommer man via en tør flodseng – i dag en frodig grøn park– frem til den gamle by uden at skulle cykle gennem bytrafikken.

Og så kontrasten igen: Da kysten er tæt befolket syd for Valencia, vælger vi en parallel rute, der fører os gennem bjerge og landsbyer – indtil vi har nået Andalusien og efterlader asfalten bag os. I det mindste indimellem, for når alt kommer til alt lader de fleste gader her i den sydlige del heller ikke noget tilbage at ønske. Og dog: I Gebas' "Badlands" og derefter Tabernas ørken står den på offroad-kørsel. Masser af mudder omkring hjulkasserne følger med. For selvom det her område regnes som et af de tørreste i Europa, har vi ramt flere regnvejrsdage.

Afgørende forskel: I Iran har vi næsten ikke været nødt til at dele de historiske steder med andre vestlige gæster, men Alhambra med Nasrid-paladserne er én af Europas mest besøgte turistattraktioner. Da vi køber billet, skal vi oplyse vores pasnumre og booke et tidsslot. Men det var det hele værd. Først og fremmest da vi ved afslutningen af besigtigelsen klatrer op i et tårn, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Granadas gamle bydel og det snedækkede Sierra Nevada. Heroppefra kan vi næsten se vores næste mål...

Fotos: 4-Xtremes