4-Xtremes – del 69: På den gamle grusvej ind i dyreparadiset

Trelew ligger ved hovedvejen Ruta 3 i en dal ved floden Chubut – koordinaterne lyder: 43°15"S 65°18"W. Det for Sydamerika ret specielle navn stammer helt tilbage fra de walisiske bosættere, som grundlagde byen i det 19. århundrede, hvor tretallet står for "landsby". Bygningerne på byens centrale plads – en by der i dag har næsten 100.000 indbyggere – fører os tilbage til den periode.

Men det var først i 2013, at Trelews største attraktion blev opdaget: et dinosaurskelet, der anses for at være verdens største. Patagotitan Mayorum var omkring 40 meter lang og vejede 70 tons. Lige nu er der mulighed for at beundre en rekonstruktion af dens skelet under åben himmel. For at kunne udstille de ægte knogler skal det lokale palæontologiske museum først have bygget en hal, der er stor nok. Og helt overordnet er Argentina et "Dinoland", for der er her fundet rester af de fortidige dyr mere end 40 forskellige steder.

Porten til vildmarken.

For os repræsenterer Trelew porten til vildmarken. Vi fylder lagrene op med diesel, vand og mad, og så går turen til Ruta 1. Lige siden ruta 3 har ledt trafikken mere eller mindre direkte sydpå, har den gamle kystvej, som er en snoet grusvej, nærmest udspillet sin rolle. Men for os "Overlandere" i en Axor er den langt mere spændende. Mike kigger næsten dagligt ind under lastbilen for at opdage eventuelle skader, der kunne være opstået under en af de mange ture på vejene, som over lange stræk nærmest føles som et vaskebræt. Vi skal også hele tiden justere vores dæktryk. Men Ruta 1 er så rigeligt alle anstrengelserne værd.

Blandt andet fordi den fører os til Punta Tombo: Den aflange halvø er hjem for en kæmpemæssig koloni af magellanpingviner, nogle gange betegnet som verdens største. Halvanden million dyr lever og bygger rede her, langt væk fra nærmeste bebyggelse. Pingvinerne lader ikke til at have dårlige erfaringer med mennesker. De er i hvert fald helt rolige.

Naboerne til 1a: Magellanpingviner og vilde guanakoer.

Vi betragter i timevis, hvordan dyrene vakler op fra havet og til de fordybninger eller buske, hvor deres reder er, og ser, hvordan de tørrer deres fjer i solen, mens de ryster kroppen eller kæler med hinanden. Der lever mange guanakoer sammen med pingvinerne her i nationalparken, der strækker sig over hele halvøen samt det tilstødende kystlandskab. I modsætning til deres slægtninge, de domesticerede lamaer og alpakaer, strejfer de frit rundt langs kysten, men også på stepperne, i skovene og i bjergene.

Ruta 1 fører os videre gennem det mennesketomme landskab. Vi camperer ved den vilde kyst, og hver aften beundrer vi den utrolige mængde stjerner over vores hoveder. Det er ikke kun vejene, der er barske her, det er havet også. Vi passerer nærmest hele tiden rustne skibsvrag på stranden. Det er på sådanne strækninger, vi virkelig sætter pris på vores rullende hjem. Det er helt fantastisk at være væk fra civilisationen i dagevis og kunne opleve naturen.

Søløver på nærmeste hold.

På en Estancia, altså en farm, midt i ødemarken kommer vi i snak med ejeren. På et kort viser hun os et sted, hvor der skulle være en søløvekoloni. Lad os komme af sted til kysten! De sidste par kilometer går over privat grund, og derfor tager vi cyklerne. Og så ser vi dem. De kæmpemæssige dyr er meget sky, så vi sniger os langsomt tættere på dem. Helt indtil vi kan betragte søløverne og sølefanterne fra måske kun fem meters afstand. Og lugte dem!

Vi holder os på den uasfalterede grusvej i ca. 400 kilometer, indtil den gamle kystvej igen møder den asfalterede Ruta 3 i nærheden af den lille by Pampa Salamanca. Næsten en uge har vi givet os selv til denne afstikker – og har i den periode helt præcist mødt tre andre køretøjer. Vi har ikke haft telefonforbindelse på hele turen. Men det tog ikke lang tid, inden vi havde glemt alt om det.

Fotos: 4-Xtremes