2021 Truck Innovation Award går til eActros og GenH2 Truck

Truck Innovation Award

Prisbelønnet!

De mest innovative lastbiler til den elektriske fremtid bærer Mercedes‑stjernen.


Juryen til »International Truck of the Year« er enig: Mercedes‑Benz får »2021 Truck Innovation Award« for den batterielektriske eActros og brændselscelle-koncept-lastbilen GenH2 Truck. Juryen af 25 erfarne journalister fra de vigtigste internationale fagmedier hyldede derudover den helhedsbaserede tilgang til elektromobiliteten samt den langsigtede strategi, der ligger bag.



eActros.

De praktiske test hos kunderne har vist: Den rent batterielektrisk drevne eActros er yderst velegnet til en bæredygtig tung distributionskørsel. Den står ikke tilbage for en konventionel diesellastbil, når det gælder tilgængelighed og ydeevne. På nogle punkter – eksempelvis aktionsradius, motorydelse og sikkerhed – vil serieudgaven af eActros yderligere overgå prototypen markant. Også hvad angår nyttelasten vil serieudgaven af eActros kunne måle sig med en konventionel Actros.



Mercedes‑Benz GenH2 Truck.

Den planlagte GenH2 Truck vil i sin serievariant ved en totalvægt på 40 ton tilbyde en disponibel last på 25 ton. To særlige flydende hydrogen-tanke samt et ekstra højtydende brændselscellesystem vil give mulighed for denne høje last og store aktionsradius. De udgør kernen i GenH2 Truck-konceptet.


Foto: Daimler AG

10 kommentarer