Birgir Smárason føler sig hjemme på byggepladserne i Island med sin Actros 2663

Stadig flere rejsende strømmer til Island. En tredjedel af de islandske eksportindtægter stammer fra turisme. Men: Infrastrukturen er siden finanskrisen i 2008 ikke vokset tilnærmelsesvist så hurtigt som besøgstallene. Hvis man tæller overnatningerne, er der i gennemsnit næsten 30.000 turister pr. dag i landet. „Det er rigtigt mange, når der kun er 337.000 indbyggere“, siger Birgir Smárason. Den 38-årige er en af de omkring 20 chauffører, der er beskæftiget hos ÍSTAK.

Firmaet med sæde i Mosfellsbær, ca. 15 kilometer nord for hovedstaden Reykjavik, hører til de største byggevirksomheder i Island. ÍSTAK gennemfører med deres 330 ansatte overvejende store projekter inden for offentlige opgaver: Skoler, sygehuse, kraftværker, havne, tunneler, veje og broer. „Vores byggerier præger livet på øen”, siger Birgir stolt. ÍSTAK byggede blandt andet den internationale terminal Leifur Eiríksson i lufthavnen i Keflavik og renoverede Hallgrímskirkja, den største og mest berømte kirke i landet, samt parlamentsbygningen i hovedstaden Reykjavik.

Birgir Smárason, chauffør hos ÍSTAK

Hvad er han drevet af?: Chokoladestænger.

På denne iskolde morgen er Birgir på vej til et stenbrud ca. 40 kilometer vest for hovedstaden Reykjavik. På anhængeren af hans splinternye Actros 2663: En mere end 40 ton tung dumper. Som mange chauffører hos ÍSTAK har Birgir kørekort til næsten alle virksomhedens entreprenørmaskiner: Lige fra lastbiler til diverse gravemaskiner og til kranbiler. „Der er ikke så mange chauffører på øen – så man skal kunne køre det hele“, siger Birgir. „Jeg afleverer tippeladskøretøjet i stenbruddet nær ved lufthavnen. Der bryder vi skærver til udvidelsen af forpladsen. Derefter går det videre til en fiskefarm.“

Ca. en halv times kørsel syd for stenbruddet ligger en af de største byggepladser, som ÍSTAK for tiden servicerer. Her opstår der seks store tanke til avl af spisefisk. Der afhenter Birgir en teleskoparbejdsplatform med sin Actros. Efter et kort pusterum og en chokoladestang mere – det er den sjette denne dag – kører han tilbage til ÍSTAK udstyrslageret. Strækningen fører forbi talrige islandske heste, langs uafbrudte stejle vulkanklipper, hvis mosbevoksning skifter farve for hver 10 kilometer: Fra grøn og via gul til rød.

Birgirs bomstærke Actros forcerer uden besvær stigningen fra kystvejen til Ringvej 1, der fører en gang rundt om hele øen. „Jeg elsker mit arbejde og vores uberørte natur. Man kan køre i mange timer på vores grusveje, hvoraf mange kun er belagt med skærver, og kun møde en håndfuld andre køretøjer“, siger vikingernes efterkommer. „Sådan føles ægte frihed.“

Fotos: Christoph Börries