Rally: Actros-chauffør Simón de los Santos kan ikke nøjes med motorvejen
Reportage
For Actros-chauffør Simón de los Santos er det vigtigt at komme til tiden og at køre sikkert. Alligevel er han besat af at give den gas.
Tid til fyraften fredag eftermiddag – nu er alle ugens transportopgaver løst.
Kan det virkelig passe? Der er stadig ingen pålidelige meldinger i
diverse vejrapps. Er det nødvendigt med regnvejrsdæk, eller kan
tørvejrsdækkene klare skærene? Simón skal tage en hurtig beslutning.
Det har regnet om natten. Her nede i dalen er vejene fugtige, men
længere oppe i højderne er de allerede blevet mere tørre. Himlen er
dækket af skyer. Der er stadig 20 minutter til testkørslen. Fem meter
længere fremme leger en anden kører med speederpedalen. Det er søndag
morgen, og klokken er 8:15.
To dage tidligere i Lesaka, i den spanske provins Navarra: 30
minutter sydøst for Donostia-San Sebastián holder Simón de los Santos
fyraften. Han har kørt brød til et sted i nærheden af Nantes med sin
Actros. På parkeringspladsen hos kunden, Bidasoa-gruppen, kobler han
kølesættevognen fra. Hans familie driver en lille virksomhed med to
lastbiler af typen Actros 1845. Han har været i Frankrig hele ugen.
"Det er en del af jobbet", siger Simón, mens han tager
arbejdshandskerne af. Let til fods klatrer han ind i førerhuset igen
for at hente sine dokumenter. Nu mangler han blot at runde lageret og
sige farvel, så er det weekend – rallyweekend. Simón deltager som
kører i de baskiske bjergmesterskaber.
Actros er altid med. Familiefirmaet har sit logo på siden af rallybilen.
Navarra, som ligger mellem Pyrenæerne og floden Ebro, er en region
med en sund økonomi. Det lille firma har masser at lave. Simóns ældre
bror Mauro arbejder også som chauffør, mens deres mor tager sig af
bogføringen. Simón er single. Så det gør ikke noget, at han kun er
hjemme i weekenderne. "For det meste sover jeg ret godt i
lastbilen", siger den 26-årige spanier. Han ligger i køjen om
aftenen og kigger på rallyvideoer på YouTube.
Allerede som tolvårig begyndte Simón at drømme om at køre rally. Egentlig er han en meget rolig type og ikke særlig ilter. Men når han taler om sin hobby, sprudler han nærmest af begejstring, mens han fortæller: "Så snart jeg sidder i bilen, glemmer jeg alt omkring mig. Det er fantastisk." Han henter de sidste ting fra førerhuset.
Sikkerheden er vigtigst: Teamkollegaen og vennen Ariel hjælper med køredragten.
"Jeg har lært mig selv det meste", fortæller Simón. Han har
ikke tid til professionel køreinstruktion. "Mit arbejde er at
køre lastbil. Rally er og bliver kun min hobby." Da han var 18 år
gammel og lige var begyndt at køre, gik de fleste penge til benzin.
"I min alder foretrækker de fleste at bruge deres penge på at
feste." Han ville hellere sætte sig ud i bilen og køre af sted om
natten eller tidligt om morgenen, når der ikke er nogen trafik.
"Det gjorde jeg selvfølgelig ikke for at teste mine egne og
bilens grænser. Men man kan alligevel lære noget, for eksempel på
stigninger og i smalle sving. Og jeg har kørt igennem rigtig mange af
dem." Foruden talent for at køre kræver det mange penge til
bilen, udstyret og licenser at køre motorløb.
Koncentration før start – Simón bag rattet i sin rallybil.
300 meters højdeforskel.
Det er tredje løb i hans første løbssæson, et løb, hvor det går ekstremt opad mod mållinjen i bjergbyen Aia. I konkrete tal drejer det sig om 3,78 kilometers kørsel opad. Højdeforskellen mellem start- og mållinjen er hele 300 meter. Opskriften på succes er at give meget gas, bremse sent og under ingen omstændigheder lave gearskiftefejl. Simón: "Jeg vil prøve at lære af de andre og se, om jeg kan følge med. De fleste andre kørere har meget mere erfaring end mig. Det bliver svært."
Sammen med sin bror Mauro og sin ven Ariel ankommer Simón dagen før
løbet. Med sin bil på traileren: Den er rød, har 16 ventiler og 140
hestekræfter. Første forhindring: Hvis bilen ikke klarer den tekniske
undersøgelse, får Simón ikke lov til at stille til start næste morgen.
"Godkendelsen er mindst lige så vigtig som selve løbet,"
siger han, mens han sætter startnummer 60 på bilens passagerdør. 60 er
det højeste startnummer – Simón skal starte som den første i
morgen.
Kølergrillafdækningen og benzinrøret er ikke beskyttet godt nok.
"Jeg har to timer til at udbedre det." Boremaskinen
arbejder, og Ariel borer huller i kofangeren til fastgørelse af det
nye gitter foran køleren. Benzinrøret forstærker de med tape. Endelig
får Simón trykket certifikatet i hånden af en official.
Klokken er blevet halv ni om aftenen. Kørerne bringer deres biler
ned i dalen til Andatza. Dagen er forbi, nu er det blevet
sengetid.
Næste morgen ankommer Simóns far også. "I starten brød mine forældre sig ikke om, at jeg kørte rally. Men nu støtter de mig," siger han og kigger ud over taget på den pavillon, hvor bilen står parkeret, og op mod himlen. Han har endnu ikke besluttet sig for, hvilke dæk han vil bruge.
Hovedvejen i den lille by ligner en pit. Selv de mindre motorer
larmer helt ekstremt – fordi de ikke har nogen lyddæmpere. Strækningen
opad til målet i Aia er nu blevet spærret for almindelig trafik. Simón
polerer forruden, så den ikke dugger til midt under løbet. Ved siden
af brøler en motor hidsigt. "Nogle af bilerne koster 90 000 euro.
Det er altså bare en helt anden liga", siger Mauro, mens han
kontrollerer dæktrykket.
Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps
Nu har han bestemt sig: Simón lader tørvejrsdækkene sidde på. De dyre regndæk kan smide for meget gummi på den øverste del af strækningen, hvor vejene allerede er tørre.
Han sætter sig ind og tager fat om rattet. Mauro sænker dæktrykket på dækkene lidt mere. Simón er feltets rookie. "De andre kører om topplaceringerne. Jeg må se, hvad jeg kan få ud af det." Det er en kort strækning med farlige kurver. "En enkelt fejl, og så kan du glemme alt om at sætte en god tid." Det er vigtigt at klare testkørslen godt. Hvis han ryger ud, kan etapen eller hele sæsonen være forbi, inden den er begyndt.
Han kører ind blandt rækken af biler, der er på vej til startlinjen, for at varme dækkene op. Men først skal løbets safety car køre strækningen. Først derefter bliver starten givet fri.
Det rallybegejstrede Baskerland.
Det går bedre end forventet. Simón sætter en god tid. På strækningen jubler tilskuerne. Mange af dem har tilbragt natten i byen. Der er mange rallyfans i Baskerlandet. Bjergene og hårnålesvingene gør det til en attraktiv tilskuersport. Bilen bag Simón har tabt olie. Nu skal brandvæsnet rense vejen, før løbet kan fortsætte.
Af de tre afdelinger af løbet, som nu skal afvikles, er det den hurtigste tid, der tæller i konkurrencen. Det gælder om at holde omdrejningstallet oppe for ikke at miste fart. Derfor bremser de fleste kørere med venstre fod, mens de beholder højre fod på speederpedalen. "Dem, der ligger helt oppe foran, bremser med venstre. Det venter jeg med, til jeg har fået lidt mere erfaring." Mauro og Ariel er nået frem til start igen og banker på bilens tag for at ønske hinanden held og lykke. Det er nu, det gælder.
Igen får Simón en god start. Han mestrer kurverne med høj fart. Og
ligger et sekund hurtigere end i testkørslen: 2 minutter og 28
sekunder. For en anden kører er løbet allerede forbi. Hans bil ligger
på taget ved siden af vejen. Resten af teamet jubler allerede: Simón
og bilen kan sagtens gøre en god figur!
Nu begynder det at regne. Alle i teamet hjælper med at skifte dæk. Imens har tilskuerne fundet paraplyer og presenninger frem. Simóns tid bliver ikke bedre på de våde veje – men han holder sig i det mindste på banen. Løbet sætter dog alligevel sine spor på bilen: I de sidste kurver op mod målstregen i Aia svigtede køleren. "Der er meget at gøre før det næste løb", siger han, idet han samtidig smiler tilfreds.
Løbet er forbi. Blandt de 16 deltagere i Simóns kategori ligger han på en femteplads! Men i morgen tidlig klokken 7:30 er Simón tilbage bag rattet i sin Actros.
Billeder: Sebastian Vollmert
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
Endnu ingen kommentarer