Profitabel i containertransport – Actros og RoadEfficiency er løsningen

Økonomi & logistik

På farten for kunderne.

Transmarañas ordregivere kommer overvejende fra metalindustrien, men der er også en producent af sportsartikler i blandt dem. Desuden varetager Transmaraña ordrer fra store globale speditører.

2,0 liter diesel forbruger Actros mindre på 100 kilometer end den til dato mest økonomiske lastbil af et andet mærke i vognparken hos Transmaraña.
2,0 liter diesel forbruger Actros mindre på 100 kilometer end den til dato mest økonomiske lastbil af et andet mærke i vognparken hos Transmaraña.

Hvis man læser avis jævnligt, så ved man, at Spanien i de seneste ti år har haft store økonomiske problemer. Lehman-konkursen og krisen i Europa trak hårde veksler på Spanien. Regeringen var nødt til at vedtage drastiske sparepakker. Arbejdsløsheden steg til nye rekordniveauer. I de fleste år siden 2008 har man oplevet et faldende bruttonationalprodukt. For en transport- og logistikvirksomhed opleves anderledes medvind.

Transmaraña har trods de vanskelige rammebetingelser oplevet fortsat vækst. I 1985 begyndte Bastián at køre som chauffør i en nyetableret vognmandsforretning sammen med sin far. De opkaldte deres firma efter familiens hjemby i „Montes de Leon“: Maraña. Og man har helt fra starten koncentreret sig om at holde firmaets organisation trimmet. I dag omsætter virksomheden årligt i omegnen af fem millioner euro med 45 fastansatte medarbejdere.

Foruden sin lastbils- og anhængervognpark har Transmaraña en mindre flåde af varebiler, og ved siden af hovedsædet i yderkanten af Gijón en egen lagerbygning, en offentlig tankstation og en vaskehal til lastbiler.


Økonomi og viden. På vej til en containerafhentning passerer en Transmaraña-Actros det over 400 år gamle universitet i Gijón.


Hvordan er det gået til på trods af den vanskelige økonomiske situation i Spanien? „Krisen har jo på intet tidspunkt tvunget den spanske økonomi helt i knæ,“ forklarer Bastián. „Det er gennem årene lykkedes os at overbevise vores kunder om, at vi kan levere varen, og vi har på den måde løbende kunnet drive vores forretning videre på en sund måde.“

Det er den økonomiske soliditet, som har gjort det muligt for Transmaraña at foretage investeringer i selv de mest vanskelige tider – for eksempel i den moderne lagerbygning eller i en moderne lastbilsflåde. „Det er investeringer, som nu betaler sig i dobbelt forstand, fordi Spaniens økonomiske situation er i bedring: For det første, fordi vi er handlekraftige, og for det andet, fordi vi kan tilbyde vores ydelser til attraktive og konkurrencedygtige priser takket være vores moderne aktiver.“

En vigtig faktor er for succesen er Actros, som tro mod RoadEfficiency-princippet kan tilbyde lave omkostninger under den størst mulige sikkerhed og maksimal nytteværdi – og derfor i fremtiden vil komme til at spille en stadig større rolle i Transmarañas flåde. Aarón Bastián González: „Anskaffelsesomkostningerne er godt nok relativt høje for en Actros, men investeringen betaler sig: Når det gælder den samlede rentabilitet, så er Actros helt enkelt uovertruffen.“


RoadEfficiency hos Transmaraña.

Også hos Transmaraña står RoadEfficiency fra Mercedes-Benz Trucks sin prøve. Indtil for kort tid siden var de ikke kunde hos Mercedes-Benz Trucks, men nu integrerer det spanske speditionsfirma stadigt flere Actros-lastbiler i deres vognpark. Tre søjler danner basis for successen ved RoadEfficiency og sørger for maksimal anvendelse af lastbilernes effektivitet:

1. Lave samlede omkostninger.

For Transmarañas chef Aarón Bastián González har først og fremmest Actros-lastbilens fordelagtige brændstofforbrug givet udslaget for, at han har givet stjernen en chance i hans vognpark. På 100 kilometer forbruger Actros to liter mindre diesel end den til dato mest økonomiske lastbil af et andet mærke i vognparken. Et lavere forbrug bliver hos Transmaraña muliggjort af en innovativ teknik, for eksempel i 2. generation af den sekscylindrede Euro VI-rækkemotor OM 471 i Actros 1845. Også den forudseende fartpilot Predictive Powertrain Control bevirker en ekstra dieselbesparelse. Og Fleetboard kørestilsanalysen, som de ligeledes anvender hos Transmaraña, registrerer tekniske data fra lastbilen og tolker disse. Således kan chauffører, der har noget at indhente, hvad angår brændstofbesparende kørsel, blive målrettet efteruddannet. Desuden bidrager fordelagtige reparations- og serviceomkostninger, høje restværdier og attraktive leasing- og finansieringsvilkår til at gøre bilerne effektive og holde de samlede omkostninger nede.



„På Actros er allerede standardudstyret langt over gennemsnittet.“

– Transmarañas chef Aarón Bastián González


2. Høj sikkerhed.

Mercedes-Benz Trucks har udviklet innovative sikkerhedssystemer i mere end 45 år. Med det videreudviklede Active Brake Assist 4 og den nye højresvingsassistent viderefører Mercedes-Benz Trucks dette pionerarbejde – og tilbyder to sikkerhedssystemer, som hjælper chaufførerne yderligere ved kollisionsfare med personer. Og det stopper ikke her: ABS og ASR, det elektroniske bremsesystem, Lane Keeping-assistenten, stabilitetsreguleringsassistenten og opmærksomhedsassistenten bidrager også til øget sikkerhed. Transmarañas chef Aarón Bastián González begyndte sin karriere som lastbilchauffør: „På Actros er allerede standardudstyret langt over gennemsnittet. Den som kører med 40 ton på vejen, har ansvar for sine medmenneskers ve og vel og for værdifuldt materielt gods. Derfor har sikkerhed i den tunge vejgodstransport højeste prioritet.“


Maksimalt effektiv. En Actros fra Transmaraña som containertruck i havnen i Gijón.


3. Høj kapacitetsudnyttelse.

Transmaraña transporterer blandt andet containere til de statsligt strengt reglementerede og tilkørselsbegrænsede havne i Spanien. At levere til tiden har højeste prioritet her. Det fungerer kun med lastbiler, der ikke må indregne nogen ekstraordinære stop og i gennemsnit over året har en høj biludnyttelse. For Transmaraña danner pålideligheden ved Actros samt fuldserviceaftalerne basis herfor. Desuden vil virksomheden afprøve Mercedes-Benz Uptime. Denne tjeneste betyder, at vognparkadministratoren altid har overblik over sine lastbilers tilstand og kan reagere proaktivt, inden det overhovedet bliver nødvendigt at tilkalde vejhjælp. Hastende reparationsbehov registreres med det samme, udbedringer bliver nemmere på grund af information i realtid, reparationer og serviceeftersyn kan planlægges optimalt. Foruden at skabe et intelligent netværk mellem lastbiler, disponent og værksted øger Mercedes-Benz Uptime også lastbilernes effektive drift med Fleetboard transportadministration på grund af den effektive kommunikation mellem chauffører og disponent.


Foto: Matthias Aletsee 

Endnu ingen kommentarer