Predictive Powertrain Control til eftermontering på Actros

Tjenesteydelse

Op ad bakke!

Topservice og fokus på økonomi – sådan lyder succeskonceptet fra Hasler Transport AG. Med henblik på endnu lavere forbrug har schweizerne eftermonteret Predictive Powertrain Control på syv Actros. Besparelse: Mere end fem procent – på trods af, at en forholdsvis lav andel af kørslen er på hovedveje.

Detaljeret tolket. Forretningsfører Bruno Lusti (h.) og chauffør Roger Walser kaster et blik på forbrugsanalysen.


Kartoner fyldt med aluminiumsdåser, derudover Ergotrainer og små beholdere med skumrens, sikkert opbevaret på paller. "Vi kører egentlig med alt, undtagen styrtegods og dyr", siger Roger Walser – mens et transportstativ ved siden af ham med et halvt dusin cross-motorcykler skubbes gennem omladningshallen. Walser er chauffør hos Hasler Transport AG. De godt 45 lastbiler hos speditionsfirmaet fra Weinfelden i Thurgau, et stenkast fra den sydlige bred af Bodensøen, kører over hele Schweiz. De har for det meste stykgods ombord. "Vi afhenter varerne hos kunden, omlader dem her og leverer dem senest næste dag", siger Bruno Lusti, en af forretningsførerne i virksomheden med 75 medarbejdere.

I Schweiz er stykgodsforretningen robust som tidligere - til forskel fra hvordan det er i Tyskland –, siger chefen med 45 års erfaring inden for transport og logistik. Alligevel: Vedvarende succes kræver maksimal rentabilitet i virksomheden. "Et centralt styringselement er forbruget – og et lavere forbrug skåner naturligvis samtidig miljøet", siger Lusti.



Thurgauerne har for kort tid siden fået hjælp til brændstofbesparelse – med Predictive Powertrain Control, den forudseende fartpilot fra Mercedes-Benz. Firmaet Hasler Transport AG har i 2015 fået eftermonteret systemet på syv Actros. Det reducerer yderligere forbruget markant på den i forvejen økonomiske Actros via koblingen af GPS-data med topografiske kort og Mercedes PowerShift 3. Således kan den på næsten 300.000 kilometer landevej integrere en køremåde, der er tilpasset strækningsforløbet, med automatiseringen. For eksempel fordi den på hældninger udnytter kraftspidser eller før bakketoppe rettidigt tager farten af.

"Eftermonteringen har kun taget få timer hos vores servicepartner", siger Lusti. Og frem for alt: Forbruget for de lastbiler, der er udstyret med Predictive Powertrain Control, er faldet i den udstrækning, som vi har håbet på. "Vores månedlige registreringer viser, at lastbilerne i gennemsnit klarer sig med over fem procent mindre diesel" Et fremragende resultat – ikke mindst når man tager den ret lave andel af hovedveje på turene i Schweiz i betragtning. I forhold til de 700:000 til 800.000 liter brændstof, som Thurgauerne hidtil har tanket pr. år, betaler investeringen sig. "Der er ingen tvivl om, at systemet har en fremtid!“

Også Roger Walsers Actros har Predictive Powertrain Control ombord. "Jeg udnytter det i stor grad", siger han. "Her i Schweiz er hovedvejene gennem de mange tunneller ikke overmåde bakkede. Alligevel gør systemet sig tydeligt bemærket." Chaufføren er på spring hen til en kunde, der bor på et par kilometers afstand af firmaet i Weinfelden. Der skal han læsse sin Actros med kontormøbler. Møbelleveringer med opstilling bliver stadig vigtigere for firmaet Hasler Transport AG. "Man skal ganske enkelt tilbyde lidt mere end de andre!“ I dag går turen til et sted i nærheden af Genf. Det er knap 350 kilometer – her vil den forudseende fartpilot være aktiv.


Predictive Powertrain Control til eftermontering.

Til næsten alle Actros, Antos og Arocs findes der Predictive Powertrain Control til eftermontering. De vigtigste forudsætninger er en nyindregistrering fra september 2012 såvel som den semiautomatiske gearkasse Mercedes PowerShift 3. Eftermonteringspakken består hovedsageligt af en styreenhed, en GPS-antenne og et specielt kabelsæt. Installationen i et Mercedes-Benz erhvervskøretøjscentrum varer, afhængigt af førerhusvarianten, omkring to en halv time. En godkendelse via en kontrolorganisation som TÜV er ikke nødvendig.

Billeder: Sebastian Vollmert

Endnu ingen kommentarer