4-Xtremes – del 24: Blinde passagerer og glædelig overfart
Serie: 4-Xtremes – The World Tour
Algeriet og Libyen lukker grænserne: Andrea og Mike er i Europa igen. Og oplever Sicilien fra en helt ny side.
I de forgangne uger har vi oplevet så meget, at vi har brug for billeder og kortmarkeringer for at huske det hele. Den vigtigste begivenhed kan vi dog komme i tanke om uden hjælp: Vi er i Europa igen, på Sicilien.
Vi vidste, at det ville være svært at komme videre fra Tunesien. Grænserne til naboen mod vest, Algeriet, var lukkede på grund af corona. Og at rejse mod øst gennem kriselandet Libyen er vanskeligt, men vi ville alligevel forsøge. Vi ansøgte om turistvisa hos talrige myndigheder – uden at få et eneste svar.
Invitation til iftar.
Den eneste mulighed var et »tilbagetog« til Italien. Tilbagerejsen fra Djerba til Tunis gav os endnu flere skønne indtryk. For eksempel i Matmata. Berberlandsbyen skjuler århundreder gamle huleboliger, hvoraf en af dem blev anvendt som »Star Wars«-location – I kan måske huske, at vi allerede har besøgt flere af dem.
Vi camperede direkte ved siden af moskeen. Da vi ved solnedgang vandrede over huleboligerne, og imamens aftenbøn lød, var det et magisk øjeblik. Men ikke nok med det: Ejeren af den lille campingplads inviterede os til iftar – dette måltid indtager muslimerne efter solnedgang under ramadanen. Glade og med fyldte maver sov vi dybt og tungt. Indtil vi blev vækket af imamen igen næste morgen klokken 4.
Næste station var det næsten 1.800 år gamle amfiteater i El Djem, som engang kunne rumme 35.000 tilskuere. Overalt på murene var der skåret navne ind på arabisk og latin – nogle med dato eller årstal.
Fortsat mangel på vand.
Det er sikkert indlysende, at drikkevandet er kostbart i et ret tørt land som Tunesien. Tit kunne vi ikke engang få brugbart vand ved de sjældne vandingssteder. Selv vores femtrins filtrering måtte give op over for det høje saltindhold. Derfor begyndte vi allerede at lede efter en kilde, to-tre dage før forrådet ville slippe op.
Syv anstrengende timer.
Men den virkelige udfordring venter os før passagen til Italien. Vi mener ikke coronatestene og dyrlægecertifikatet til vores hund Aimée. Nej, det virkelig vanskelige er de syv timers ventetid, indtil færgen sejler, efter planen klokken 23.
Allerede på parkeringspladsen foran billetlugen ligger unge mennesker på lur. For uanset hvor smuk Tunesien er for turister, tilbyder landet ingen fremtidsmuligheder for mange unge indfødte. Derfor forsøger de at komme til Europa som blinde passagerer. Efter solnedgang forsøger en dreng at bryde ind i vores opbevaringsrum. Vi opdager ham i rette tid.
Foran indkørslen til havneområdet opstår der en kø – på en næsten uoplyst vej. Her venter hele grupper på deres chance. Ved alle varevogne og lastbiler prøver de på at klatre op på taget eller ind under køretøjet. Inden kolonnen ruller videre, patruljerer Mike og afslører yderligere to unge, som er kravlet ind under Axor’en.
Endelig ombord på færgen.
I havnen stiger vi ud for at kontrollere en sidste gang. Og faktisk har endnu en dreng gemt sig på vores tag. Grænsebetjentene ser nærmest passivt til og overlader alt til færgefirmaet. Klokken er 2 om natten, før færgen sejler. Ti timer senere er vi i Palermo. De supervenlige grænsebetjente synes, at vores Axor er fed, og tager billeder af den. De giver os lov til at tilbringe vores selvkarantæne i lastbilen.
Siciliens vilde landskab med blomstrende enge gør med det samme et godt indtryk på os. På en strand bruger vi flere dage på at fjerne ørkensandet fra bilen. Derefter besøger vi naturparken Zingaro, den sidste ubebyggede kystdel på øen.
Italien fra dets bedste side.
Vi slentrer gennem den kendte og alligevel næsten uddøde lille landsby Erice og køber typisk sicilianske søde sager i den eneste åbne butik. Tilbage ved kysten besøger vi salinerne i Marsala og de trappeformede kystklipper Scala dei Turchi. Før solnedgang spadserer vi gennem stræderne i bjergbyen Ragusa og spiser en pizza.
Vores navigationsevner bliver sat på en prøve, for det er ikke nemt at komme gennem landsbyerne. Vi kommer til at svede af kombinationen af udragende balkoner, klimaanlæg og parkerede biler. Heldigvis er vores Axor igen manøvredygtig nok. Helt anderledes er vidderne omkring os nu: Vi står højt oppe ved en canyon, hvor vi også kan tage på vandretur. Vi lader indtrykkene fra de forgangne uger synke ind – og I kan glæde jer til at finde ud af, hvor vi tager hen som det næste.
4-Xtremes – The World Tour.
En rejse uden sidestykke.
I tre år har Andrea og Mike Kammermann været på tur med deres Axor. "4-Xtremes – The World Tour" er mottoet for den rejse, som de to schweizere satte ud på i midten af 2020 – og som de har delt med RoadStars-fællesskabet! Hold dig opdateret, og gå ikke glip af de fantastiske destinationer, som eventyrerparret besøger.
Du finder de aktuelle afsnit af serien »4-Xtremes – The World Tour«
her.
Du kan se rejsens forløb før
turen til Sydamerika her.
Foto: 4-Xtremes
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
20 kommentarer
Greetings from Italy, Andrea and Mike
Greetings from Italy, Andrea and Mike
Interessant, was man aus euren Berichten auch immer wieder lernt!
Weiterhin alles Gute auf eurer Reise - wir sind gespannt auf die nächste Etappe!
Interessant, was man aus euren Berichten auch immer wieder lernt!
Weiterhin alles Gute auf eurer Reise - wir sind gespannt auf die nächste Etappe!
Viele Grüsse aus Italien, Andrea und Mike
Viele Grüsse aus Italien, Andrea und Mike
Viele Grüsse aus dem Süden
Viele Grüsse aus dem Süden
Grüsse aus dem sonnigen Italien
Grüsse aus dem sonnigen Italien
Bin gespannt, wos Euch als Nächstes hinverschlägt 😎
LG und wiiters gueti, sicheri Reis, Manfred
Bin gespannt, wos Euch als Nächstes hinverschlägt 😎
LG und wiiters gueti, sicheri Reis, Manfred
Viele Grüsse aus dem Süden
Andrea und Mike
Viele Grüsse aus dem Süden
Andrea und Mike
Viele Grüsse aus Italien, Andrea & Mike
Viele Grüsse aus Italien, Andrea & Mike
Ich wünsche Euch für Eure weitere Reise viel Glück.
👍👍👍👍👍⛟😎🍹
Ich wünsche Euch für Eure weitere Reise viel Glück.
👍👍👍👍👍⛟😎🍹
Viele Grüsse, Andrea
Viele Grüsse, Andrea
Viele Grüsse, Andrea & Mike
Viele Grüsse, Andrea & Mike
Eure unermüdliche "Vorwärtsbewegung" und Flexibilität bewundere ich.
Jetzt bin ich gespannt, wohin die "Lkw-Wanderung" weiter führt...
Mit Eurem Fahrzeug durch kleine Bergdörfchen? Da kann ich direkt den Nervenkitzel nachvollziehen, damit's keine Kratzer gibt, die Laternen und Schilder hängen bleiben... 😄.
Weiterhin gute Fahrt und schöne Erlebnisse!
Gruß
Klaus
Eure unermüdliche "Vorwärtsbewegung" und Flexibilität bewundere ich.
Jetzt bin ich gespannt, wohin die "Lkw-Wanderung" weiter führt...
Mit Eurem Fahrzeug durch kleine Bergdörfchen? Da kann ich direkt den Nervenkitzel nachvollziehen, damit's keine Kratzer gibt, die Laternen und Schilder hängen bleiben... 😄.
Weiterhin gute Fahrt und schöne Erlebnisse!
Gruß
Klaus
Die Bergdörfer bringen uns nach wie vor ins Schwitzen. Manchmal fährt man in ein Dorf rein, ist zwar auf der Hauptstrasse und es wird nur enger und enger, aber schlimmstenfalls könnten wir ja rückwärts wieder raus. Und sofern nichts ausgeschildert ist, sollte es ja theoretisch passen :D
Viele Grüsse, Andrea & Mike
Die Bergdörfer bringen uns nach wie vor ins Schwitzen. Manchmal fährt man in ein Dorf rein, ist zwar auf der Hauptstrasse und es wird nur enger und enger, aber schlimmstenfalls könnten wir ja rückwärts wieder raus. Und sofern nichts ausgeschildert ist, sollte es ja theoretisch passen :D
Viele Grüsse, Andrea & Mike
Die RoadStars-Gemeinde ist mit Euch.
Die RoadStars-Gemeinde ist mit Euch.
Wir wünschen dir eine schöne Woche. Viele Grüsse, Andrea & Mike
Wir wünschen dir eine schöne Woche. Viele Grüsse, Andrea & Mike