Specialmodeller af Actros – del 8

Serie

Driver Edition.

Eksklusivt for Belgien og Luxembourg har Mercedes‑Benz Trucks udviklet Driver Edition – en version af den nye topmodel Actros L.


Både indvendigt og udvendigt er Driver Edition i en klasse for sig. Lastbilen, der ligesom specialmodellen til det tyske marked »Driver Extent+« er en version af Actros L, byder på alt, hvad der kendetegner en truck fra Mercedes‑Benz.

Driver Edition fås med en motor på 353 til 463 kW. Den luftaffjedrede kabine er et GigaSpace-L-førerhus. Trucken er udstyret med de nyeste sikkerheds- og assistentsystemer, dvs. naturligvis også med Active Drive Assist 2 og drejeassistenten. Om bord finder man samtlige tilvalgspakker som Safety Package, Sight Package, Climate Package, Media Package, Comfort Package og Driving Package.


Eksklusivt for Belgien og Luxembourg: Driver Edition.
Eksklusivt for Belgien og Luxembourg: Driver Edition.

Stærkt look.

Og naturligvis har Mercedes‑Benz Trucks lagt sig i selen for specialmodellens udseende. Trucken kommer med sin egen foliering og det umiskendelige 3D-logo. Desuden har førerhuset fået en cool belysning. På førerhusets bagvæg bærer lastbilen et Actros-emblem. Trinnene er af rustfrit stål. På kølergitteret og den højre side glinser krom-accenter. Om bord findes desuden diverse originalt tilbehør. Virkelig praktisk er vandtanken. Som noget ekstra komfortabelt og helt særligt for køretøjer med SoloStar Concept er sædet betrukket med læder og har en fodpude under instrumentbrættet.



Foto: Daimler Truck AG

17 kommentarer