Drive is life: Chrystelle Schafroth

Interview

„Hver stat er unik.“

Chrystelle Schafroth er emigreret til Canada og kører som trucker i hele Nordamerika.

Chrystelle i Monument Valley. Et af hendes yndlingssteder.


RoadStars mødte Chrystelle for første gang i 2016 til en reportage ved Genevesøen. Den dengang 26-årige kvinde havde ikke arbejdet så længe som chauffør. Med kørekortet til lastbil og en vis frihed i arbejdshverdagen var en drøm gået i opfyldelse. »Jeg nyder hver dag«, sagde hun dengang. Efter tiden med distributionskørsel i det vestlige Schweiz skiftede hun til europæisk langturskørsel. Hun har siden 2018 igen udlevet sin drøm og kører lastbiler gennem Nordamerika. I interviewet fortæller hun os, hvordan det er blevet sådan.

Chrystelle, hvordan går det, og hvor er du lige nu?

Det går godt. Tak! Lige for tiden er jeg et par måneder hjemme i Schweiz. På grund af pandemien kunne jeg ikke foretage mig noget i Canada på mine fridage. Og efter 16 måneder alene i Nordamerika har jeg især brug for tid med min familie og mine venner her. Men til marts rejser jeg tilbage igen.


Udsigt til Detroit fra Ambassador Bridge: Detroit River danner grænsen mellem Canada og USA.
Udsigt til Detroit fra Ambassador Bridge: Detroit River danner grænsen mellem Canada og USA.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.
Chrystelle på Route 66 i staten Arizona.

Hvordan kom du dengang på at tage til Nordamerika?

I marts 2017 tog jeg på roadtrip med min mor. Toenhalv uge gennem Californien, Nevada, Arizona og Utah. På en eller anden måde følte jeg mig meget godt tilpas dér. Desuden var jeg fascineret af lastbilerne. I september talte en ven så om at rejse til Canada for at arbejde. I januar fløj vi så til Quebec.

Hvori består de store forskelle sammenlignet med et chaufførjob i Europa?

Den største forskel er, at vi som chauffører ikke læsser og aflæsser. Vores job er at køre. Og vi bliver betalt for kørte miles: Jo mere jeg kører, desto mere tjener jeg. Og selvfølgelig – afstandene er meget større.

Desuden har man mere køretid til rådighed pr. dag, i USA 11 og i Canada endda 13 timer! Så vi kommer op på 1.000 til 1.100 kilometer om dagen.

 



Hvordan var din start som chauffør?

Først skulle jeg tage kørekort igen. Både den teoretiske og den praktiske del. Det skulle man lige vænne sig til. Lastbilerne er jo konstrueret helt anderledes, så udsynet fremad er anderledes, og vogntoget er også længere. Til gengæld er vejene bredere og lettere at køre på end i Europa. På østkysten er der flere kødannelser. Men for det meste kører jeg på vestkysten, hvor der er mindre trafik.

Har du ture, du kører igen og igen?

Jeg starter altid mine uger i Joliette i Quebec. Der bliver så læsset af i Utah, Washington, Arizona, Colorado eller Texas. Tit har jeg frugt og grønt med fra Californien tilbage til Quebec.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

Landskaberne! Hver stat er unik. Rockies i Colorado eller Red Rocks i New Mexico og Arizona. Jeg synes, det er spændende at opdage nye veje.


»Vores job er at køre. Og vi bliver betalt for kørte miles: Jo mere jeg kører, desto mere tjener jeg.«

– Chrystelle Schafroth


Hvilken oplevelse glemmer du ikke?

Den 31. december var jeg alene til læsning i provinsen New Brunswick. Da jeg startede igen, skulle jeg ud på en lille vej i skoven. Og pludselig var jeg fanget i en snestorm, og intet fungerede. Intet signal på mobiltelefonen – da blev jeg virkelig bange! Efter tre timer blev jeg fundet af en sneplov.

Hvad er den længste strækning, du hidtil har kørt?

12.000 kilometer på en uge. Der kørte vi to sammen, som altid på vestkysten. Vi startede i Joliette, læssede af i Washington i Yakima og Seattle. Så blev der læsset i Salinas (Californien). Derefter gik turen tilbage til Quebec.


Hvordan ser fremtiden ud for dig?

Lige nu kører jeg tre måneder i Schweiz. Det er dejligt, at jeg kommer hjem hver aften og kan se mine forældre. Til marts flyver jeg dog tilbage til Quebec. Her starter en ny udfordring for et andet firma. Jeg skal køre en lastbil med Fuller-gearkasse. Det er jeg lidt stolt af. Og: Jeg skal køre med et lad. Det er endnu en udfordring.

Chrystelle, vi ønsker dig held og lykke, og kig igen forbi hos os på RoadStars.

Det skal jeg nok! Vi ses!


Fotos: Bernhard Huber, Chrystelle Schafroth

15 kommentarer