Et job mellem stenbrud og byggeplads: Manuel Ibáñez sætter sin lid til Arocs 4142

»Jeg kan stadig huske følelsen af at sidde deroppe. Det var utroligt«, siger Manuel. Da han var seks år, satte hans bedstefar, der arbejdede inden for byggetransport, ham ind i lastbilen.

»Lastbilen var selvfølgelig parkeret, men jeg var ikke desto mindre imponeret. Fra det øjeblik vidste jeg, hvad jeg ville være, når jeg blev voksen«, husker Manuel.

Fest efter køreprøven.

Som sagt, så gjort: Da Manuel blev 21, tog han køreprøven til C-kørekortet. »Da jeg havde bestået, holdt vi en fest derhjemme«, fortæller chaufføren fra Aragonien. Dengang kørte også Manuels far lastbil, men det var i den internationale transport.

Manuels job ligger tættere på bedstefarens. Som regel læsser han på i et stenbrud i Huerto i provinsen Huesca, hvorfra han så kører til byggepladsen. Med sin Arocs 4142 har han for nyligt blandt andet transporteret tilsætningsmaterialer til udvidelsen af Huesca-Siétamo-sektionen af motorvejen A-22. 

Op og ned igen og igen.

Det, han godt kan lide ved Arocs, er »dens robusthed og komfort«. Da Manuel ofte må forlade lastbilen på byggepladsen, er han glad for trinnene og håndlisten, der gør det komfortabelt at stige ind i førerhuset. »Det er den slags detaljer, der gør hverdagen lettere.«

Det gode ved at transportere tilsætningsmaterialer er ifølge Manuel, at man mellem turene skal stige ud og ind igen og igen for at overvåge læsningen og aflæsningen. Dermed kan man udveksle nogle ord med kollegerne og arbejderne på byggepladsen. Det giver noget afveksling.

En anden fordel ved jobbet: »Jeg kan godt lide at være udendørs og mærke den friske luft i ansigtet. At nyde varmen, når solen skinner, og blive våd, når det regner.«

Foto: Begoña Tremps