Tjekkiet: Ibos udstyrer køretøjer med fremragende miljøteknologi

Bil & teknik

En stærk duo.

Ibos a.s. har haft et klart mål siden sin grundlæggelse: At blive nummer et inden for produktion og markedsføring af teknologier til rengøring, fræsning, overvågning og vedligeholdelse af spildevandsledninger.

»Det er vigtigt, at det leverede chassis og vores system danner en funktionel enhed.«

– Martin Hobza, indehaver af Ibos

»Vores virksomhed blev startet i 1999«, siger Martin Hobza, grundlægger og indehaver af firmaet Ibos fra Budweis. Siden har virksomheden udviklet teknologier til kanalrengøring, kanalovervågning, kanalfræsning og kanalreparation. »Vi følger med i den teknologiske udvikling og forsøger at reagere hensigtsmæssigt på den. Som mange andre forretningsområder udvikler vores branche sig hele tiden. Som vi siger: Står man stille, bliver man hurtigt kørt ud på et sidespor. Derfor koncentrerer vi os først og fremmest om kundespecifikke innovationer og tilpasser vores produkt- og serviceportefølje efter vores kunders behov.« Hvis en kunde eller en potentiel køber interesserer sig for højtryksmaskiner, montageteknik eller andre anordninger, kan han eller hun teste dem i praksis på præsentationsdage.

En afgørende rolle for succesen: Kanalrengøring kræver udstyr af højeste kvalitet.

Perfekt kombination: I mere end ti år har Ibos arbejdet sammen med Mercedes‑Benz. Til de forskellige lastbilkroppe benytter firmaet fra Budweis forskellige modeller.
Perfekt kombination: I mere end ti år har Ibos arbejdet sammen med Mercedes‑Benz. Til de forskellige lastbilkroppe benytter firmaet fra Budweis forskellige modeller.

Den succesfulde udvikling af forretningsaktiviteterne gav virksomheden idéen til at ekspandere til udenlandske markeder og dermed ikke kun være en spiller på den nationale arena. Tallene bekræfter, at udvidelsen af forretningen har været en succes. »I dag er vi repræsenteret i 15 lande«, siger Martin Hobza.

I Ibos’ mere end 20-årige historie har der bestemt været mange vigtige milepæle, men det vigtigste øjeblik var starten på samarbejdet med Mercedes‑Benz i 2009. »Vi anvender ikke køretøjerne til transport af varer, men tilbyder dem sammen med hele vores teknologi til kunderne. Til rengørings- og overvågningsteknikken benytter vi hele paletten af Mercedes‑Benz-erhvervskøretøjer, fra varevogne til lastbiler. I den forbindelse kommer praktisk talt alle modelserier i spil, men primært med en tonnage på 12 til 26 tons.«

Overdragelse: Repræsentanter fra firmaet Aston betragter deres nye Arocs. Ibos-karosseriet er optimeret til bortskaffelse af flydende affald.
Overdragelse: Repræsentanter fra firmaet Aston betragter deres nye Arocs. Ibos-karosseriet er optimeret til bortskaffelse af flydende affald.

Kvaliteten spiller altid en afgørende rolle, alene af den grund at køretøjerne anvendes hyppigt, når en fejl i kloaknettet hurtigt skal udbedres. »Det er vigtigt, at det leverede chassis og vores system danner en funktionel enhed. Og det lykkes ubetinget godt for os med køretøjerne med stjernen. Derfor ønsker vi at fortsætte samarbejdet med Mercedes‑Benz i de kommende år.«

Et helt særligt projekt afsluttede Ibos i sommeren 2019: For Prag-virksomheden Aston udstyrede Martin Hobza og hans team en Arocs 3245 med et særligt karosseri, der er optimalt til bortskaffelse af flydende affald. Martin Hobza: »Jeg vil mene, at køretøjet er unikt i Tjekkiet. Sådan noget har branchen her ikke set før.«

www.ibos.cz

Helt up-to-date: Arocs 3245 er på farten med en af de nyeste Ibos-udviklinger.
Helt up-to-date: Arocs 3245 er på farten med en af de nyeste Ibos-udviklinger.

Foto: Lenka Foltýnová

5 kommentarer