Stærk truck, et fantastisk budskab: Marcel Witsch’ Actros 1851

Essen, kl. 7.30 tirsdag morgen. Ruhrområdet har været på benene i flere timer. Havnevejen i byens nordlige del er et begreb i regionen. Her spiller fodboldspillerne fra Rot-Weiss-Essen (RWE) deres hjemmekampe. Selv verdensmesteren Helmut Rahn har spillet på »Stadion an der Hafenstraße«. Traditionsklubbens storhedstid ligger mange år tilbage. Ikke desto mindre sætter folk stadig RWE-mærkater på deres bil med stolthed. Det hører ganske enkelt til stedet.

Hvis man fortsætter ad vejen i nordlig retning, hvor Rhein-Herne-kanalen løber under A42, vil man se travlhed.

Lastbilerne kører til stenbrud, beton- og grusværker samt byggepladser i regionen. Også langturskørsel gennemføres med køretøjerne. »Jeg kan godt lide den blanding, som vi har her«, siger den 32-årige, mens han kaster et blik på fragtpapirerne. En til to gange om ugen sover han i lastbilen. De andre dage er han hjemme om aftenen. I de seneste uger har han nok engang konstateret, hvor meget han holder af jobbet, også på langturskørsel. Han har f.eks. kørt en leverance til Spanien. 130.000 kilometer om året i gennemsnit tilbagelægger truckene i Sauerbaum-vognparken.

Den første tur i dag går i retning mod den hollandske grænse til Kamp-Lintfort, hvor Marcel, som kollegerne kalder »Kumpel« (minearbejder eller kammerat), får læsset 28 tons sand. Lasten kører han til et betonværk i det østlige Ruhrområde. Derfra fortsætter turen til Sauerland, hvor han skal hente kalksten i et stenbrud. Denne leverance køres til en byggeplads i Essen. På en arbejdsdag kører han runden to gange.

Marcels Actros 1851 skiller sig ud i den ellers meget flotte Sauerbaum-flåde. Ikke kun de kraftigere motorer, men også det øvrige udstyr lader næppe noget tilbage at ønske. Marcel har sammen med vognparklederen og lastbilfanen Timo Sauerbaum selv taget sig af køretøjets design. Resultatet er til at få øje på: Actros’en kører under tilnavnet »Ruhr-udgaven«. Den gennemlakerede opalgrønne lastbil med lampestang og andre flotte ekstrating prydes med passende symboler. På vippeladet er blandt andet kulgruben Zollverein og arenaen Grugahalle – Essens mest kendte bygningsværker – afbilledet.

Identifikation med hjembyen.

»Trucken udtrykker vores tilknytning til byen Essen«, siger Timo Sauerbaum, der også selv hentede lastbilen på Mercedes‑Benz‑fabrikken i Wörth. »Det er en helt særlig lastbil i vores flåde.«

Fem til seks nye truck slutter sig hvert år til vores virksomhed. De fleste skiller sig ud: Det gælder, hvad enten det er Actros eller Arocs, med eller uden firehjulstræk eller med udvendige spejle eller MirrorCam. »I de seneste to år har vi dog ikke købt lastbiler uden drejeassistent«, siger Sauerbaum. »Systemet hjælper vores chauffører, ikke bare i bytrafikken, men også når de skifter vognbane på motorvejen.«

Endnu mere behagelig.

Marcel kører nu på motorvejen i retning mod Sauerland. Hvordan oplever han sin nye Actros 1851? »Jeg kørte jo allerede i forgængeren – det var dog en 1846«, siger Marcel. I førerhuset fremhæver han Multimedia-cockpittet. »Det er moderne og overskueligt«, siger han peger på det primære display, hvor han har valgt skærmdesignet »Advanced«.

I mellemtiden har Marcel forladt motorvejen og kører nu på landevejen ind i Sauerland. En bro, et boligområde og så dukker der pludselig bjerge af kalksten og et kæmpe udvindingsområde op foran forruden. »Med så meget, der ligger her, skulle man tro, at det var kalksten til vejene i den halve delstat«, siger Marcel. Vejen op til stenbruddet er intet problem for sættevognstrækkeren. Også for Marcel er skiftet fra vejen til det mere krævende underlag snarere en fornøjelse – i fritiden kan han godt lide at køre med sit terrængående køretøj. Gummigeden ryster tre skovle kalksten ned i fordybningen. Marcel kigger på uret. Nu er det ved at være på tide at køre tilbage. Hjem til Essen.

Foto: Sebastian Vollmert
Video: PRH