Truck Trophy 2017 – nyhedsindslag fra Sverige

Truck Trophy 2017

3. dag: Drifts, blind tillid – tolv vindere.

Slutspurt om Truck Trophy-titlen: Truckere i topklasse, teamplayere og nye venner.


Andreas Niederhauser og Fabian Roth har sikret sig titlen i Truck Trophy 2017. I en spændende finale var det de to chauffører fra Schweiz, der lagde sig i spidsen til sidst.


Der findes ikke problemer,
kun løsninger!

Team Switzerland
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

Vi har egentlig ikke noget motto som sådan, men vi nyder at deltage og giver os 110 %.

Team Netherlands
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

Vores hobby er transport.

Team Poland
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

At være så »K«orrekte som muligt – vores holdnavn er nemlig »K-Stars« !

Team Belgium
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

Professionelle folk kender man på, at de tænker hurtigere end andre kører.

Team Germany
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

Stay young, stay trucker,
be the best!

Team Romania
Mod & Styrke
Dygtighed & Intellekt
Holdevne

Den sidste dag i Trophy foregik det igen bag rattet i lastbilerne. Den første opgave: Drift Challenge. Enhver chaufførs drøm! På en fastsat strækning samlede hver deltager så megen drifttid som muligt. Hvad skulle der til for at få mange point? Først og fremmest mod!



Blind i Actros.

I opgave nummer to beviste teamene, hvor godt de er smeltet sammen i løbet af de sidste dage. Én deltager sad bag rattet med bind for øjnene og lod sig guide igennem en bane af holdkammeraten. „Virkeligt forbavsende, hvor langt man kommer, når man kan stole på den anden“, lød det fra deltagerne, der på imponerende vis viste, hvad stærkt teamwork er.

I et truck race kunne chaufførerne endnu engang samle point - men denne gang i en minilastbil. Derefter kom disciplinen „Vending af lastbilspresenning“: Den gruppe, der hurtigst klarer at vende presenningen – som de står på –  uden at røre jorden, har vundet.



Rå æg i sneen.

I den sidste opgave gik det ud på at finde rå æg i dyb sne. Som hjælp til dette var truckerne udstyret med en lavinesøger. Når de havde fundet æggene, skulle de så hurtigt som muligt tilberede dem over et selvlavet bål.



12 vindere.

Om aftenen var der mange skulderklap til sejrherrerne fra Schweiz. Kollegerne havde allesammen stor respekt for de to truckeres præstationer. Lodewijk Blokland og Pascal van den Oetelaar fra Holland fik 2.-pladsen, og 3.-pladsen gik til teamet Przemysław Haber og Janusz Zalewski fra Polen. Men hele teamet i Truck Trophy-finalen følte sig som vindere. Hver eneste deltager har drevet sig selv til toppræstationer og er sammen med kollegerne smeltet sammen til et internationalt, fast sammentømret team.



Alle er enige om, at de gerne vil ses igen snart!



2. dag: Fuld opbremsning, sporleg og snescootere.

Finalisterne i Truck Trophy leverer stærke præstationer i isnende kulde.


Først bringes lastbilen op på 70 km i timen på isvejen, derefter foretages en fuld opbremsning. Hvor mon lastbilen kommer til at holde stille? Den, der kommer tættest på med sit skøn, får flest point. Allerede dagens første opgave var nervepirrende for de tolv chauffører og krævede samtidig en kolossal truckererfaring.



Præstationer på grænsen.

Mod og styrke, snilde og strategisk tænkning, samarbejdsevner – også på andendagen af Trophy var disse egenskaber efterspurgt i de enkelte discipliner. Senest efter den fulde opbremsning var alle blevet rigtigt vågne, og derefter gik det videre på ski. I en sporleg, hvor der skulle svares på spørgsmål, var alle deltagere opsat på at levere en god præstation for ikke at gå glip af point.



Deltagerne kørte på snescootere ud til stedet for Trophy-dagens sidste opgave. Her var der først og fremmest brug for styrke: Det var nemlig tovtrækning. Seks mod seks. Endnu engang en lejlighed til at samle point til kontoen.



Væsentligt mere afslappet fortsatte det i aftenprogrammet. Under et bingospil udvekslede de tolv truckere erfaringer fra de sidste to dage. Spændingen om, hvem der vinder Trophy-kampen, lå allerede i luften.

I dag venter den sidste finaledag. Hæng på, og læs i morgen om, hvilket team der kan flyve hjem som Truck Trophy-sejrherrer.



1. dag: Slalom, racertaxi og første drifts.

Finalen i Truck Trophy 2017 kører på højtryk. Seks teams konkurrerer om titlen.


Startskuddet til slutrunden i Truck Trophy 2017 har lydt. De seks nationale teams fra Schweiz, Belgien, Rumænien, Holland, Polen og Tyskland fik på den første finaledag i chaufførkonkurrencen travlt med flere krævende trucker-opgaver.



Høj puls på passagersædet.

På isen af en tilfrosset flod udkæmpede deltagerne med deres lastbiler den første dyst om den bedste tid på en snæver slalombane. Derefter gik det videre med højde- og breddevurdering. Fra en afstand af ca. 20 meter skulle chaufførerne vurdere den totale højde af deres lastbiler og køre igennem under den målestang, der var indstillet tilsvarende. Derefter skulle holdene sammen skrive en trucker-diktat og samle et truck-puslespil - naturligvis på tid. Efter en vandretur med snesko nåede deltagerne frem til specialopgaven. Her drejede det sig først og fremmest om mod og styrke: Som passager i en racerbil susede deltagerne med fuld fart hen over det frosne areal, mens deres puls blev målt. Jo lavere pulsen var, desto flere point gik der ind på teamkontoen.

Allerede i dag venter der nye opgaver. Hæng på!



Ankomst i Sverige.

Startskuddet til tredje slutrunde i Truck Trophy: Dysten om pointene begynder.


De seks chaufførteams i Truck Trophy 2017 ankom i går til Sorsele i Sverige. Foran dem ligger nu tre spændende konkurrencedage, hvor de skal klare i alt 14 opgaver. Det team, der opnår flest point, flyver tilbage til hjemlandet som Trophy-sejrherrer.



Allerede efter ankomsten til indkvarteringen benyttede de tolv chauffører fra Schweiz, Belgien, Rumænien, Holland, Polen og Tyskland lejligheden til at lære hinanden at kende. Ved et fælles aftensmåltid og en efterfølgende komsammen kunne chaufførerne udveksle oplevelser fra den indledende runde eller erfaringer som lastbilschauffører.



Teambuilding og forberedelse i fokus.

Truck Trophy – det betyder naturligvis også en fantastisk fælles oplevelse som et stort internationalt trucker-team. I klart fokus den første aften stod også de kommende dage og opgaverne, som venter. Deltagerne benyttede derfor en stor del af tiden til at blive klogere på, hvordan Trophy-konkurrencen forløber.

Allerede i dag er der spændende opgaver på programmet.

Hæng på, og få mere at vide i morgen!



Fotos: Sebastian Vollmert
Videos: Martin Schneider-Lau

13 kommentarer