Trætransport: Samling af stammer med Arocs 2651 L

Reportage

Over alle bjerge.

Heinrich Hauser kan ikke lide motorveje. Han vil meget hellere køre sin Arocs på de smalle skovveje i bjergene i Tyrol. Vi har fulgt ham på en transport af træ.


Heinrich Hauser kaster rutinemæssigt et blik i bakspejlet. Så træder han på speederen og kører med sin Arocs 2651 L op ad skovvejen i retning af Märzengrund. Baglæns. Og på trods af trangheden og træerne, der står meget tæt på vejkanten med en sikkerhed, som ville få enhver lastbilchauffør til at blive grøn af misundelse. Kun én gang stopper han kortvarigt op for efter en langtrukken venstrekurve at rydde nogle sten fra vejbanen.

De dybe huller og store stenbrokker i vejkantens højre side undviger Hauser tilsyneladende instinktivt. Også andre forhindringer og uberegneligheder er intet problem for tyroleren her i bjergene højt oppe over Zillertal – ikke mindst takket være gearskifteautomatikken Mercedes PowerShift og de 375 kW, som hans lastbil har. "Så findes der andre veje", siger den 46-årige og griner. "Men lige netop det synes jeg er sjovt. Jeg kører hellere ad smalle skovveje op i bjergene og sætter om nødvendigt snekæder på tre gange om dagen fremfor at "æde" mig igennem et endeløst antal kilometer på motorvejen."

Godt altså, at Heinrich Hauser i løbet af hans arbejdsdag kun sjældent står ansigt til ansigt med de flersporede veje ude i landet. Det meste af tiden fordriver han i bjergene, og transporterer træ for familievirksomheden Hauser, der er beliggende i Stumm i Zillertal. I dag er det fyrrestammer, som han skal bringe fra Märzengrund til firmaet Binder i Fügen nede i dalen. Ca. 30 rummeter bliver det til, ligeligt fordelt på Arocs' lastareal og den treakslede anhænger.



Men nu skal Hauser først en gang via tablet bekræfte online, at han er kørt ind i destinationsområdet i de østriske forbundsskove. Meddelelsen er en del af ordreafviklingen. Forinden skulle han udvælge en konkret ordre fra fragtbørsen, og senere melder han også til systemet, at han kører ud af området og sender nogle fotos af fragten til forbundsskovene. "På den måde kan de kontrollere, om jeg har skønnet mængden korrekt og danne sig et første billede af kvaliteten af træet" siger Hauser.

For tiden er udtyndingsarbejdet i fuld gang. Ved hjælp af en tippeladskabelkran trækker skovarbejdere fældede træer op fra den stejlt faldende skråning til venstre for vejen, afgrener dem maskinelt og kapper stammerne ved et stykke over fire meter. "Længden bør være mellem 4,07 og 4,14 meter – det gælder som det første vigtige kvalitetskriterium", siger Heinrich Hauser.


Med kranopbygningen på Arocs anbringer Hauser ubesværet træstamme for træstamme på lastarealet.
Med kranopbygningen på Arocs anbringer Hauser ubesværet træstamme for træstamme på lastarealet.
Skov og bjerge er Heinrich Hausers lidenskab – hans Arocs 2651 L fører ham ud på selv de smalleste skovveje.
Skov og bjerge er Heinrich Hausers lidenskab – hans Arocs 2651 L fører ham ud på selv de smalleste skovveje.

Han har bragt sin Arocs til stilstand tæt bagved en høj stabel træstammer, der ligger tværs over vejbanen. Derefter klatrer han op i sædet i kranopbygningen på hans lastbil og kører med et tryk på knappen hydraulikstøtterne til Arocs ud. De graver sig straks dybt ned i skovvejens bløde underlag og giver på den måde køretøjet den nødvendige stabilitet. Det er også tvingende nødvendigt for den efterfølgende pålæsning: Hauser hejser træstamme efter træstamme op på lastarealet, hver gang gennemrystes Arocs kraftigt af den tonstunge fragt. Ca. 20 minutter senere er det klaret, og plateauopbygningen på Arocs, som gør transport af både rundtræ og af snittræ mulig med et og samme køretøj, er fyldt helt op. Altså afsted ned i dalen?

"Nej", siger Hauser."Ikke så hurtigt. Jeg kører kun et stykke ned ad skovvejen indtil næste vendeplads, hvor jeg i forvejen har parkeret anhængeren. Der omlader jeg træet fra mit lastareal. Så kører jeg herop igen, læsser Arocs igen, og samler hængeren op igen på tilbagevejen".



Som sagt, så gjort. Snart ankommer Heinrich Hauser til vendepladsen med det andet vognlæs træ, begiver sig langsomt tilbage til anhængeren og kobler den på. Derefter tager han sig af fastgørelsen af lasten, trækker to spændeseler ud af deres fastgørelser under lastarealet og kaster dem tværs hen over træstammerne på Arocs' lastareal og tre yderligere spændeseler hen over træet på anhængeren. På den modsatte side hænger han derefter selerne i de dertil indrettede holdere og øger ved hjælp af en skralde spændkrkaften på disse. "For at ikke noget skrider ud", siger han. "Det skal man være ekstra opmærksom på, når der ligger sne eller sjap."

I venstre og højre side af skovvejen kan der ganske vist stadig ses lidt sne, som den tidlige start på vinteren har bragt med sig, men det påvirker ikke køreforholdene. "I det mindste ikke længere i dag". I går måtte jeg sætte snekæder på her", siger Hauser, mens han i førerhuset tager fat i sin tablet. Han fører fingrene hen over displayet, og sender dermed fotos af fragten til Forbundsskovene og aktiverer derefter knappen "Forlader område". Og nu: Afsted ned i dalen!


Hellere være sikker: Hauser surrer stammerne samvittighedsfuldt fast til transporten ned i dalen.
Hellere være sikker: Hauser surrer stammerne samvittighedsfuldt fast til transporten ned i dalen.
Hauser begiver sig på vej til kunden i sin Arocs med 30 kubikmeter træ.
Hauser begiver sig på vej til kunden i sin Arocs med 30 kubikmeter træ.

En mængde træ.

Hauser Transporte GmbH blev grundlagt i 1968 af Johann Hauser med en enkelt lastbil. Som firmaets chef leder sønnen Helmut Hauser i dag en vognpark på 20 lastbiler (af hvilke halvdelen har stjernen på kølergrillen) og tolv gravemaskiner. Ud over udgravningsarbejde hører trætransport til kerneopgaverne.

"I det forgangne år har vi i alt transporteret rundt regnet 140.000 kubikmeter, deraf 65.000 for de østrigske statsskove", siger Helmut Hauser stolt. "Og ved udgravningsarbejde flytter vi utallige kubikmeter, alene ved udgravningen af en boligblok i Innsbruck var det i alt 100 000 kubikmeter.“ Derefter genindvindes det udgravede i si- og knusningsanlæggene på firmaets område. "Vi tilbyder således alt fra ét sted", siger Helmut Hauser, der foruden Tyrol også tæller Sydtyrol, Bayern, Salzburg og Oberösterreich med til deres kerneforretningsområde.

www.hausertransporte.at

Fotos: Bubu Dujmic

Endnu ingen kommentarer