Alex Schuits Actros 1948 er noget af et blikfang

Bil og teknik

Black Beauty.

23-årige Alex Schuit kører i en af Hollands flotteste lastbiler, som han vinder CharterWay-fotokonkurrencen med.

Rundt omkring på festivaler er Alex Schuits Actros 1948 altid det helt store blikfang, især hestene er meget vellykkede.
Rundt omkring på festivaler er Alex Schuits Actros 1948 altid det helt store blikfang, især hestene er meget vellykkede.

Har du nogensinde set den imponerende Actros fra Be-Pall i Lelystad? Denne kulsorte BigSpace kunne blandt andet ses ved Mercedes-Benz standen på den seneste TruckStar-festival. Her blev lastbilen og dens lakering fra MW design i Schijndel beundret af tusindvis af bilentusiaster. Der er en person, som kan glæde sig over bilen hver dag - og det er chaufføren Alex Schuit. Han er kun 23 år gammel og sidder allerede i en af Hollands flotteste Actros-lastbiler. Det er ikke alle, der kan prale af det! På mere end én måde passer det ene til det andet, for med sin lastbil vinder han også CharterWay-fotokonkurrencen og retten til at spendere 150 euro i Mercedes-Benz Shop.

Alex er yderst tilfreds med sin Actros. Det beviser det faktum, at han jævnligt bruger en fridag på at deltage i arrangementer, hvor den flotte Mercedes-Benz er en velkommen gæst. Således var han f.eks. tilstede på sidste års Stern Trucks Festival i Veenendaal.

Det mest iøjnefaldende ved lastbilen er dens lakering. Flere steder er dekoreret med smukt udarbejdede heste. På spørgsmålet, om han er tosset med heste, svarer Alex: „Ikke specielt. Jeg synes, det er fantastisk, at de er på min lastbil, men det er frem for alt min chef, som har en ting med heste. Og er han måske også glad for hestekræfter? „Ja, naturligvis“, svarer Alex med et grin. „Med 480 heste klarer jeg mig glimrende!“

Alex, hjerteligt til lykke med sejren i fotokonkurrencen, vi ønsker dig mange skønne kilometer fremover!

Foto: MCR

Endnu ingen kommentarer