På farten i Nordspanien: Asser Sánchez og hans Arocs 2045

Reportage

Altid fleksibel.

I stenbruddet, på byggepladsen eller på vejene: Asser Sánchez og hans Arocs er et sammentømret team.


Spørger man Asser til hans yndlingsarbejdsplads, falder svaret prompte: »Her i stenbruddet.« Med sin Arocs 2045 kører han i dag mellem terrasser, gravemaskiner og stenknusere på anlægget tæt ved Oviedo i Nordspanien. »Landskabet er vidunderligt«, siger han og peger på skrænterne fyldt med asketræer og buske.



Han kommer fra regionen Asturien og har været chauffør i næsten 20 år. De fleste af dem har han kørt for koncernen Mota, der blandt andet er specialiseret i jordarbejde og byggepladstransport. Dermed har Asser allerede deltaget i adskillige store projekter, f.eks. ved udvidelsen af havnen i Musel eller skråstagsbroen Soto de Ribera.

Det aktuelle projekt er et nyt logistiklager. I den forbindelse pendler han frem og tilbage mellem industriområdet Bobes ved Siero og stenbruddet. Flere gange om dagen kører han således på vidt forskellige underlag. Igen og igen må han tilpasse sin kørestil – fleksibilitet er hele tiden vigtigt.



Daglige vaske.

Cirka 350 kilometer tilbagelægger Asser hver dag. Og dagligt går turen også forbi vaskeanlægget. »Det handler ikke kun om renhed, men også om sikkerhed«, siger han. »Støvet på forruden, de andre ruder og bakspejlene forringer udsynet.«



I øjeblikket kører Asser med sin Arocs på hovedvejen N-634, cirka 19 kilometer i retning mod motorvej A-64. Da han ankommer på byggepladsen, udnytter han ventetiden indtil lastningen til en kort snak. »For mig er det menneskelige element vigtigt. Jeg kunne ikke tilbringe hele dagen alene foran en computer«, siger han. Uanset om det er når han efter vejningen overdrager dokumenterne eller taler med en kollega mellem læsning og aflæsning, kan Asser altid finde de rigtige ord til at få hvem som helst til at smile. »At være venlig koster ingen penge, men gør bare hverdagen lettere.«



»Arocs kan jeg også stole på i vanskeligt terræn.«

– Asser Sánchez, chauffør hos koncernen Mota



Tilbage til stenbruddet, som i dag står under en strålende blå himmel. »Sådan er det dog ikke altid«, siger Asser. Så er han glad for den vandtætte automatiske presenning og firehjulstrækket. »Det er først under våde forhold, når hjulene står dybt i mudderet, at et køretøj viser, hvad det kan«, erklærer han. »Arocs kan jeg også stole på i vanskeligt terræn.«

Solen trækker sig nu tilbage over horisonten, og Asser begiver sig hjemad. Der vil han lege lidt med sin søn eller gå en tur med sin kone inden aftensmaden – også på det punkt er Asser ganske fleksibel.



Foto: Begoña Tremps

4 kommentarer