Specialmodeller af Actros – del 10

Serie

20 år med Actros.

Det tiende afsnit af vores serie drejer sig udelukkende om den Actros, som fejrede typeseriens runde fødselsdag.

Et tilbageblik: I 1996 blev typeserien Actros introduceret inden for tung langturs- og distributionskørsel – jubilæet blev fejret to årtier senere på IAA for erhvervskøretøjer med den utroligt veludstyrede specialmodel »20 år med Actros«. Hvis man ville have fat i specialmodellen med Active Brake Assist 3 (fra december 2016 med Active Brake Assist 4), afstandsassistent, drejeassistent, Lane Keeping-assistent, opmærksomhedsassistent, førerairbag samt retarder til sin egen vognpark, skulle man være hurtig: Den blev nemlig kun bygget i 200 eksemplarer.

Specialmodellen 20 år med Actros blev kun bygget i 200 eksemplarer.
Specialmodellen 20 år med Actros blev kun bygget i 200 eksemplarer.
Smukke detaljer: Et indrammet mærkelogo og jubilæumsskilte pryder specialmodellen.

Sidebeklædning med gæller i rustfrit stål-look (ekstraudstyr).
Sidebeklædning med gæller i rustfrit stål-look (ekstraudstyr).

Kun det allerbedste i anledning af fødselsdagen.

Specialmodellen »20 år med Actros« gør en perfekt figur: Typeseriens front er opgraderet med et frontskørt i krom og rustfrit stål. Dens status som specialmodel kan ses på sidespejlenes huse, der er forsynet med jubilæumsmærkater samt det indrammede mærkelogo på fronten af Actros. Andre markante kendetegn for denne særlige Actros er bi‑xenonforlygterne med mørke kanter samt vindspoilerene på sideruderne. Afdækningerne i rustfrit stål på alle hjul og aksler — og som ekstraudstyr en aerodynamisk sidebeklædning med gæller i rustfrit stål-look — fuldender det samlede billede.

Top-Fit-sættet kan forvandle førerkabinen til et fitnesscenter, hver gang man parkerer.
Top-Fit-sættet kan forvandle førerkabinen til et fitnesscenter, hver gang man parkerer.

Et førerhus, der er værd at fejre.

Indstigningen i førerhuset bliver til en oplevelse i sig selv: De oplyste jubilæumsemblemer sætter takten for det omfangsrige udstyr med klimaautomatik, farvet LED-belysning i akrylglasrammen til soltaget i glas, køleskab og soundsystem. Førerens sundhed er i øvrigt blevet tilgodeset med en lille ekstra feature: Takket være træningsbåndene i Top-Fit-sættet kan man sågar dyrke motion i førerhuset.

Fotos: Daimler Truck AG

4 kommentarer