eActros kommer – vores svar på jeres spørgsmål: Udkig

Køretøj og teknologi

E som elektrisk.

eActros er ny og vil fremover ses oftere og oftere på gaderne. Derfor ville vi gerne vide: Hvilke spørgsmål brænder du mest for at stille om elektriske lastbiler?

Udkig.

Det ville mange af jer vide: Kommer der flere køretøjer som eActros?

Systemskiftet fra forbrændingsmotor til elmotor er et meget stort skridt – og kræver mange udgifter. Sikkerhed, køre- og opholdskomfort samt rentabilitet skal ganske enkelt være på stjerne-niveau. Med eActros som serieproduceret køretøj har vi nu den første tunge lastbil med fuldelektrisk motor. Med en aktionsradius på op til 400 kilometer på én opladning er den forudbestemt til den tunge distributionskørsel på korte strækninger.


Udkig.

Serieproduktionen af eEconic skal allerede starte i 2022.


Fremad skridt for skridt.

Og allerede i 2022 lyder startskuddet til den næste eldrevne lastbil: Så starter serieproduktionen af specialisten til kommunale opgaver, eEconic.


Planlagt start på serieproduktionen 2024: eActros Long Haul.


Forberedelserne til eActros Long Haul er i fuld gang. Navnet siger alt: Det drejer sig om større aktionsradius. eActros Long Haul har sin styrke på længere strækninger, der er lette at planlægge. Planlagt start på serieproduktionen: 2024.


Lastbilen GenH2: Aktionsradius på op til 1.000 kilometer.


Lastbilen GenH2 kommer med mere fleksibilitet og en betydeligt større aktionsradius. Hemmeligheden er kombinationen af brintforsynede brændselsceller som energileverandør med en elmotor som højeffektiv drivmekanisme. Det vil være muligt med en aktionsradius på op til 1.000 kilometer med en tankpåfyldning. Målet er en start på serieproduktionen i 2030.


Køreegenskaber.

Det ville mange af jer vide: Hvordan er den nye eActros at køre?

Start motoren, og – stilhed. Det er en ganske stor forskel fra lastbilen med forbrændingsmotor. Og den bevarer denne "gode opførsel" på vejen – selv ved fuld gas er støjniveauet i kabinen faldet drastisk. Man kører altså mere afslappet.


Køreegenskaber.

On the road.

Det sørger et teknisk kendetegn ved elmotorer for: I hele omdrejningsområdet stiller de det samme store drejningsmoment til rådighed. Når lyset i et lyskryds eksempelvis skifter til grønt, kommer køretøjet kraftfuldt op til den ønskede hastighed. Og det med betydeligt færre vibrationer end i en lastbil med dieselmotor. Motorernes konstante ydelse ligger i øvrigt på 330 kW, og de kan yde helt op til 400 kW.

Og så vender vi lige blikket væk fra motoren: For enhver chauffør er det vel en værdifuld støtte i det daglige arbejde, at eActros også har mange førerassistancesystemer såsom MirrorCam, Active Brake Assist 5 og drejeassistenten foruden multimediecockpittet interactive, de behagelige sæder og meget mere.


Sikkerhed.

Det ville mange af jer vide: Hvor sikker er eActros ved en ulykke?

Trods al forsigtighed – så sker der ulykker. Det ved også Mercedes‑Benz udviklerne og har givet eActros et specifikt sikkerhedskoncept.


Sikkerhed.


Med sikkerhed.

En række sensorer er kun monteret for at identificere ulykker. Hvis de udløser alarm, afbrydes batterierne fuldautomatisk fra strømnettet, så ingen behøver at frygte, at de får elektrisk stød, når de rører køretøjet.

Og der er også sørget for den passive sikkerhed: Hvert batteri er beskyttet af en kollisionszone, så en sidekollision opfanges efter kraft. Men ikke mindst kan føreren via nødstopknappen i førerhuset afbryde batterierne manuelt fra køretøjets strømnet.


Nyttelasten.

Det var der mange af jer, der godt ville vide: Hvilken nyttelast har eActros?

Allerede for årtier siden var der eksperimenter med den elektriske drift. En af de store stopklodser for den praktiske anvendelse var den store vægt på de batterier, der blev anvendt dengang.


Nyttelasten.

Fuld mave.

Heldigvis har forskningen gjort store fremskridt inden for netop batteriteknologi, så eActros også har det bedste udstyr til opgaverne, når det gælder nyttelast.

eActros fås som to- og treakslet køretøj med hhv. 19 og 27 tons tilladt totalvægt. Med anhænger er den godkendt til en totalvægt på 40 tons.

Ligesom ved enhver anden lastbil kommer det så an på udstyret: Er der monteret tre eller fire batteripakker? Er der et køleaggregat? Hvilken opbygning er der valgt? Hvilket ekstraudstyr er der monteret? 



Opladning.

Hvordan fungerer opladningen i eActros?

For blot få år siden utænkeligt, i dag bliver den serieproduceret: En tung lastbil, der kører på strøm i stedet for diesel. Der skal bruges et stik af typen CCS Combo-2, for at strømmen kan tilføres batterierne i eActros. Det lyder eksotisk, men er gængs standard, så eActros også kan »tankes op« på turen. Selveste ladestationen skal være konstrueret til jævnstrømsladning – det er også en gængs standard.


Opladning.

Hvor lang tid en opladning varer, afhænger i overvejende grad af ladestationens kapacitet. I gunstigste fald kan jævnstrøms-hurtigladestationen stille 400 ampere til rådighed. Det tager ved en omgivelsestemperatur på 20 grader kun godt en time at oplade fra 20 procent til 80 procent.

Hvis der er den nødvendige ladestation, kan det hurtige tempo udnyttes ved enhver transport: Mens lastbilen aflæsses- eller læsses – eller også i pausen – skal stikket sættes i stikdåsen, og så trækker eActros igen strøm. 

En interaktiv simulation kan ses her: Ladesimulation

 


Aktionsradius.

Hvilken aktionsradius har eActros?

»En tung lastbil med elmotor? Jeg er godt nok spændt på, hvor langt man kommer med den« – der er sikkert mange, der har tænkt noget lignende. Allerede ved testkøretøjerne stod det klart: Op til 200 kilometer er fuldstændigt realistisk. Seriekøretøjet kan dog noget mere end dette: Under gunstige betingelser klarer det op til 400 kilometer.


Aktionsradius.


Tre eller fire batteripakker?

Dette skal vi lige se lidt nærmere på. Særligt fem faktorer er afgørende for aktionsradiussen. For det første: eActros kan være udstyret med tre eller fire batteripakker. Hver af dem kan lagre en effekt på 105 kWh. En pakke mere eller mindre udgør altså en betydelig forskel.

For det andet: Er opbygningen en tør kasse eller en kølekasse? Køleaggregatet har nemlig også brug for strøm, som skal komme fra batterierne. Her kommer punkt tre også ind i billedet: Lasten. Der er stor forskel på, om man kører med en tom, halv eller fuldt last.

For det fjerde: termisk energi – det vil sige: varme. Motorerne i eActros har en glimrende virkningsgrad med lavt effekttab. Hvis der dog alligevel opstår spildvarme, skal den køles ned. Dertil kommer, at omgivelsestemperaturen kan være for høj eller for lav til batterierne. Så skal selve batterierne opvarmes eller køles. Energien, der bruges til dette, er ikke længere til rådighed for aktionsradiussen.

Og for det femte: Anvendelsesområde og kørestil. Myldretidstrafik i byen har ganske enkelt en helt anden ydelsesprofil end for eksempel en glidende kørsel på motorvejen eller distributionskørsel på landevejen. Ofte eller sjælden acceleration, flere kickdowns eller ingen, valg af rekuperationstrin – alt dette bestemmer føreren, som dermed har stor indflydelse på aktionsradiussen.


God planlægning, afslappet kørsel.

Det er fuldstændigt unødvendigt at kikke bekymret på batteriernes opladningstilstand hele tiden. Der hører en omfattende rådgivningspakke med til eActros, så det allerede fra starten står fast, hvor det giver mening at anvende den nye eActros og hvordan opladningerne skal times, så den elektriske kørefornemmelse kan nydes helt afslappet. 

Som I kan se, er der begrænsninger, men til syvende og sidst kan man konstatere: Hvis opgaven passer og strækningen er korrekt valgt, er eActros allerede i dag et fuldt anvendeligt alternativ til dieselkøretøjer.


Hvis du gerne vil beskæftige dig mere indgående med emnet, kan du finde en interaktiv aktionsradiusberegner her.


Cockpittet.

Hvordan adskiller cockpittet i eActros sig fra andre lastbiler fra Mercedes‑Benz?

Og vi ser lige helt bort fra elmotoren – tager man plads i eActros, mærker man det med det samme: Det er en Mercedes‑Benz. Multifunktionsrat, multimediecockpit interactive, MirrorCam, elektronisk parkeringsbremse … Alt er som i Actros med forbrændingsmotor.


Cockpittet.

Meget er bekendt, og dog en del nyt: cockpittet i eActros.


Det, der dog straks falder i øjnene, er den rød-gule nødstopknap til højre ved siden af den elektroniske parkeringsbremse.

Når systemet er aktiveret, kommer der i eActros endnu flere forskelle til syne: primærdisplayet bag rattet viser på venstre side ikke alene hastigheden, men også den forventede resterende aktionsradius. 

I højre side af primærdisplayet er der det såkaldte wattmeter. Når motoren kræver drivkraft, viser wattmeteret det aktuelle strømforbrug i procent. Hvis eActros er i en rullefase, kan motoren bruges som strømgenerator og fylde batterierne op – den meget omtalte rekuperation. Det giver wattmeteret også oplysning om i procent. 

Lige under er »Active Boost«-indikatoren anbragt. Den informerer ved et kickdown om, hvor længe den ekstra ydelse er til rådighed. I midten, så man altid kan holde øje med dem: gearvalget og kørselsprogrammet.



Ny menu »Opladning af batteri«.

I instrumentpanelet i eActros er det sekundære display. Ligesom i Actros giver den store touchscreen adgang til forskellige indstillinger og køretøjsfunktioner, fx varme, klimaanlæg eller navigation. Nyt i eActros: I »Indstillinger« er der undermenuen »Opladning af batteri«. Her kan afgangstid, ladegrænse og lademode fastlægges. 

Til syvende og sidst vil førere af Mercedes‑Benz Trucks allerede kende meget, inden de sætter sig i en eActros for første gang. Der er meget nyt, men bare rolig: I vil også hurtigt føle jer hjemme i eActros.


Fotos: Daimler AG

15 kommentarer